Download publikationen som PDF - Fødevarestyrelsen

med meget spredte opgaveporteføljer være uhensigtsmæssigt at lave resultatkontrakter, som
er fuldt dækkende.
Revisionsenheden har spurgt fødevareregionerne, om målene i kontrakten giver et retvisende
billede af deres opgaver og aktiviteter.
En region gav udtryk for, at resultatkontrakten ikke afspejler risiko for fødevaresikkerheden.
Den bør være mere fleksibel med bredere mål, hvor der er mere fokus på styrelsens vision
om, at der skal være færre mennesker, der bliver syge af maden.
Regionerne nævnte også en række aktiviteter, som er meget ressourcekrævende, men som
ikke er omfattet af resultatkontakten. Det drejer sig på fødevareområdet om fødevarebårne
sygdomsudbrud som for eksempel i forbindelse med hindbærsagen i 2005, sager om tilbagetrækning
af fødevarer, fødevareberedskab, Rapid Alert mv. På veterinærområdet drejer det sig
om for eksempel dyreværnssager, sygdomsudbrud som fugleinfluenza og eksportforretninger.
Hertil kommer, at der er mange borgerhenvendelser. Borgerne er blevet meget opmærksomme
på at henvende sig, hvilket formentlig skyldes den store mediebevågenhed, som Fødevarestyrelsen
har haft de seneste år. Endelig har regionerne oplyst, at håndtering af pressehenvendelser
og bidrag til besvarelser af spørgsmål fra Folketinget også kræver meget tid.
Revisionsenheden skal hertil bemærke, at for en række af de opgaver, som regionerne har
nævnt, er der mål i de regionale resultatkontrakter. Det drejer sig for eksempel om tilbagetrækningssager,
dyreværnssager, sygdomsudbrud og borgerhenvendelser. Målene omhandler
dog, hvordan disse opgaver skal løses, frem for hvor mange, der skal løses. Når regionerne
nævner, at opgaverne er meget ressourcekrævende, er det således et udtryk for, at der er mange
af den slags opgaver, og at resultatkontrakterne ifølge regionerne ikke tager højde for opgavemængden.
Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:
Årsagen til, at målene for eksempelvis tilbagetrækningssager, dyreværnssager, sygdomsudbrud og
borgerhenvendelser omhandler, hvordan disse opgaver skal løses, frem for hvor mange der skal
løses, skyldes, at de alle er områder, som er efterspørgselsbestemt. Fødevarestyrelsens fokus er derfor
på håndtering og løsning af den opståede efterspørgsel.
9.3 Er målopfyldelsen dokumenteret og verificeret?
Revisionsenheden har undersøgt, om den dokumentation, som ligger til grund for vurderingen
af Fødevarestyrelsen i Mørkhøjs og regionernes målopfyldelse for nogle udvalgte mål i resultatkontrakterne
i 2006, er dokumenteret og verificeret af styrelsen i Mørkhøj 21 . Det vil sige,
om der foreligger dokumentation for, hvorvidt målene er nået, samt om styrelsen i Mørkhøj
21 Dette spørgsmål blev også behandlet af Ekspertgruppen vedr. analyse af fødevarekontrollen i deres Undersøgelse
af fødevarekontrollen. Ekspertgruppen konkluderede blandt andet, at Fødevarestyrelsen kun i begrænset
omfang opstiller entydige kriterier for vurdering af målopfyldelsen i resultatkontrakten. Ifølge Ekspertgruppen
indebærer dette, at den afsluttende vurdering af Fødevarestyrelsens målopfyldelse indeholder et væsentligt omfang
af subjektivt skøn, særligt i forhold til de mindre produktionsorienterede mål, og at der således er risiko for,
at der kan være en for positiv vurdering af styrelsens målopfyldelse. Kilde: Undersøgelse af fødevarekontrollen,
Ekspertgruppen vedr. analyse af fødevarekontrollen, Deloitte, december 2006.
76