Patientens møde med sundhedsvæsenet

Patienten har brug for information, som bliver kommunikeret til patienten på en tilfredsstillendemåde, ligesom sundhedspersonalet har brug for informationer og tilbagemeldingerfra patienten. God information må således forstås som en gensidigudvekslingsproces, hvor også patienten informerer og er medskaber af sygdomsfortællingen.Der findes regler for visse aspekter af kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale.I Danmark fastsættes de juridiske rammer for information til patientengennem Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retstilling (bilag 4). Det primæreformål med lovgivningen er at sikre, at patienten føler sig velinformeret ud fraskiftende informationsbehov og har retten til at fravælge information. Det er altsåpatientens valg at sige nej til information om helbredstilstand, sygdomsprognose ogbehandlingsmuligheder, og sundhedspersonalets pligt at acceptere patientens valg.Det er op til patientens individuelle vurdering, hvad tilstrækkelig information er.Langt de fleste patienter ønsker information om deres sygdom, behandling og prognose(4, 25). Lovgivningen supplerer dette ved at understrege patientens ret til information.Hvis vi betragter kvaliteten af patient-personalerelationen, er det imidlertid utilstrækkeligtat definere denne ud fra, om patienten formelt modtager den ønskedeog tilstrækkelige mængde information. Det handler i lige så høj grad om, hvordan informationengives, hvor den gives, og hvornår i patientens forløb den gives. Disse aspekterhar alle indflydelse på patientens forståelse af og reaktion på informationen.Der foreligger dokumentation for, at patienter ofte har vanskeligt ved at forstå deninformation, de modtager (26). Dette gør sig ikke mindst gældende ved informationom diagnose og prognose. Når informationen indeholder et alvorligt budskab, ermange patienter for chokerede til at kunne forstå den efterfølgende information omkringdiagnostik og prognose (27). Dette stiller særlige krav til sundhedspersonaletsevner til at kunne videregive information på et tidspunkt og en måde, som sikrer, atpatienten er i stand til at forstå indholdet i budskabet.Det fremføres sommetider som argument mod kommunikationstræning, at patienteni virkeligheden er mere interesseret i behandling af høj teknisk kvalitet end i godkommunikation (26). For patienten er der imidlertid ikke tale om en enten-eller situation.Kræftpatienter er generelt villige til at tale om deres følelsesmæssige ogpsykosociale problemer med lægen (28), og betragter den personlige relation somværende på linie med den sundhedsfaglige behandling (29). Kvaliteten af kommu-40 JUNI 2003