Patientens møde med sundhedsvæsenet

nikationen mellem patienten og sundhedspersonalet kan have betydning for patientenstilfredshed, livskvalitet og helbred (30, 31). Det er således ikke kun typen ogmængden af information, der er væsentlig for patienten, men også kvaliteten afkommunikationsprocessen mellem patienten og sundhedspersonalet.Patientcentreret kommunikationI de senere år har der været en forøget interesse for at undersøge kvaliteten og betydningenaf relationen mellem patienten og sundhedspersonalet. Flere forskelligeaspekter ved kommunikationen kan tænkes at have indflydelse på patienttilfredshed,compliance og helbredsmæssigt udfald af behandlingen (31). Man kan blandtandet skelne mellem, hvorvidt sundhedspersonalet benytter et såkaldt sygdomscentrereteller et patient-centreret perspektiv (32). Mens et sygdomscentreret perspektivfokuserer på de biomedicinske aspekter ved sygdommen og dens behandling,inddrager et patient-centreret perspektiv også patientens adfærd, tanker, følelserog generelle velbefindende (33).Patient-centreret interaktion mellem personale og patient er blevet defineret som enproces, hvor patientens synspunkt aktivt udforskes af personalet, og hvor personaletudviser en adfærd, som fremmer patientens lyst til og mulighed for at udtrykkesig, stille spørgsmål og tale frit (32). Dertil kommer, at det kan have betydning, omsundhedspersonalet overvejende er instrumentelt/opgave-fokuseret eller socialt-/følelsesmæssigt-fokuseret i deres interaktion med patienten (34).Patientcentreret kommunikation suppleret med en socialt/følelsesmæssigt-fokuserettilgang, empati og “partnership building” er forbundet med øget patienttilfredshedog højere grad af compliance med behandlingen (35, 36). Sundhedspersonaletsempatiske evner, dvs. evne til at identificere og forholde sig til patienternes følelser,er altså et vigtigt aspekt ved pleje og behandling. Personale, eksempelvis det lægeligepersonale på onkologiske afdelinger, har i forskellige undersøgelser vist sig athave vanskeligt ved at identificere følelsesmæssige problemer hos op til 25 – 30 procentaf patienterne (37, 38). Mens patienterne som regel føler sig velinformerede omderes diagnose, prognose og behandlingsmuligheder, spørges der sjældent til derespsykiske velbefindende (34).PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 41