De nye tiltag stiller en række krav til sundhedspersonalet. Et af kravene er, at maner villig til at tilrettelægge arbejdet anderledes, herunder anvende en vagtplan, sompasser til patientens forløb. Hvordan det i praksis organiseres, kan der ikke opstillesentydige retningslinier for, da det er meget forskelligt fra afdeling til afdeling, altefter hvilke patientforløb, der er tale om. Her tænkes specielt på længden af indlæggelsestid,men også fagsammensætningen på afdelingen kan være afgørende for organiseringen.Kontinuiteten i patientens forløb skal planlægges og vægtes af sundhedspersonaletsom en vigtig del af det samlede forløb. Der kan være brist i kontinuiteten, som eruundgåelige, og her må der fra sundhedspersonalets side lægges vægt på, at patienteninformeres. Herudover kræver det, at de brist i kontinuiteten, som kan forebyggesgennem arbejdstilrettelæggelse, tænkes ind i planlægning og ikke accepteressom legitim grund til brud på kontinuiteten.Når det handler om kontinuiteten mellem primærsektoren og sygehus, fokuseresder i litteraturen oftest på den skriftlige kommunikation før og efter indlæggelsen,det vil sige henholdsvis henvisninger og epikriser. Fokus er både rettet mod kvalitetenaf henvisninger og epikriser og mod rettidigheden af dem, det vil sige, om dekommer rettidigt frem til modtageren. Litteraturen henviser til flere undersøgelser,som belyser begge problemstillinger og fremfører, at både indholdet og tidspunktetfor fremsendelsen ikke er i overensstemmelse <strong>med</strong> ønsker. Hvis ekspeditionstidener for lang og indholdet ikke fyldestgørende, mister både epikriser og henvisningerderes værdi som redskab til at sikre kontinuitet for patienten (19). Med henblik påat løse problematikken om epikriser og henvisninger, må den enkelte afdeling gøredet til et prioriteret område i afdelingens arbejde <strong>med</strong> kvalitetssikring. Det er førstog fremmest et strukturproblem, som hver enkelt afdeling må tænke ind i nogle fasteprocedurer og arbejdsgange på en måde, som passer til den enkelte afdeling.RELATIONEN MELLEM PATIENTENOG SUNDHEDSPERSONALETRelationen mellem patienten og sundhedspersonalet er dels knyttet til strukturelleaspekter, og er beskrevet under sundhedspersonalets kompetencer i det foregåendeafsnit. Det handler først og fremmest om, hvordan man gennem organisering af arbejdetsikrer kontinuiteten for patienten. Kontaktpersonordninger er nævnt som enmulighed, men det er i en sådan ordning en vigtig del af relationen mellem patientPATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 65
og sundhedspersonale, at personalet også sikrer sig, at patienten ved, hvem der erpatientens kontaktperson, således at kontaktpersonordningen er tydelig for patienten(25).Ud over at optimere de strukturelle aspekter, har kommunikationen betydning forkontinuiteten. Det er kommunikationen, som synliggør kontinuiteten for patienten.Patienter peger på, at oplevelsen af at være velinformeret om forløbet i diagnostik,behandling og pleje er vigtig for dem (19). Det giver en oplevelse af at have overblikover situationen, og øger trygheden, når man kender forløbet og grundlaget for debeslutninger, som træffes. Flere og flere klager over manglende information fra lægerom deres sygdom og behandlingsforløb, og en stor andel af de klager, som patientklagenævnetfår, handler om dårlig eller mangelfuld information fra <strong>sundhedsvæsenet</strong>(105). Der er således et stigende krav om, at patienten informeres grundigtog får et overblik over det samlede forløb. I den forbindelse er det vigtigt, at sundhedspersonaletfortæller patienten, hvad patienten kan forvente. Hvis patienten forbinderen akutindlæggelse <strong>med</strong> et længerevarende ophold, mens sundhedspersonaletforventer, at patienten kan sendes hjem næste dag, er det vigtigt at få dette formidletpå et tidligt tidspunkt i forløbet.I de tilfælde, hvor brud på kontinuiteten ikke kan undgås, sikrer kommunikationenmellem patient og personale, at patienten får en forståelse for, hvorfor kontinuitetenikke er optimal. Herved kan en mulig oplevelse af utryghed og frustration minimeresfor patienten. I litteraturen fortæller patienter om, hvordan deres irritation overventetid mindskedes ved, at de fik en forklaring på, hvorfor ventetiden var opståetog løbende blev underrettet om, hvad der videre skulle ske. Patienter henviser til, atmangel på information har ført til utryghed og en følelse af ikke at kunne gennemskue,hvad der skal ske, og har <strong>med</strong>ført, at patienten har følt sig ubetydelig og overset.I den modsatte situation, hvor patienten har fået en forklaring på ventetiden,fremhæver flere patienter, at de har fået forståelse for forsinkelsen og følt sig “set”af sundhedspersonalet (19).Grundlæggende handler kontinuitet i kommunikationen også om, at sundhedspersonaletkoordinerer, hvilke informationer patienten får (og giver), hvilke informationer,der allerede er givet, og hvem der har gjort det. Med henblik på at sikre, atpatienten ikke får modstridende informationer eller bliver udspurgt om de sammeinformationer mange gange, må sundhedspersonalet koordinere arbejdet. Patienteroplever det som kontinuitetsbrud, at de flere gange skal afgive de samme informa-66 JUNI 2003
- Page 4 and 5:
ForordDer sættes i disse år øget
- Page 6:
IndholdsfortegnelseKapitel 1: De sa
- Page 13:
LØBENDE DIALOGANBEFALING 9:Patient
- Page 16 and 17: INFORMATION OM AFVIGELSERFRA DET PL
- Page 18 and 19: KAPITEL 2IndledningPROJEKTINITIATIV
- Page 20 and 21: menneskelige relationer i patienten
- Page 22 and 23: Nationalt projektI “National stra
- Page 24: KAPITEL 3IntroduktionDe mellemmenne
- Page 27 and 28: Indsamling af viden og dokumentatio
- Page 29 and 30: delse og sundhedspersonale indgår
- Page 31: Medarbejdernes holdning til arbejde
- Page 34 and 35: mellemmenneskelige relationer tager
- Page 36 and 37: KAPITEL 5Begreber ogterminologierSu
- Page 38 and 39: Herudover har kommunikation internt
- Page 40 and 41: KAPITEL 6KommunikationFlerdimension
- Page 42 and 43: nikationen mellem patienten og sund
- Page 44 and 45: EmpatiEmpati eller indføling kan d
- Page 46 and 47: Oplevelse af tid og nærværDet er
- Page 48 and 49: udenlandske og danske erfaringer ty
- Page 50 and 51: munsystemet og flere smerter, mens
- Page 52 and 53: OMSORG I RELATIONEN MED PATIENTENAN
- Page 54 and 55: OVERBRINGELSE AFALVORLIGE BUDSKABER
- Page 56 and 57: KAPITEL 7MedinddragelseÆndrede for
- Page 58 and 59: menhæng mellem ønsket om medinddr
- Page 60 and 61: Alvorligheden af de helbredsmæssig
- Page 62 and 63: KAPITEL 8KontinuitetKontinuitet som
- Page 64 and 65: selv, men at der også er en græns
- Page 68 and 69: tioner til flere forskellige person
- Page 70 and 71: PLANLAGTE PATIENTFORLØBANBEFALING
- Page 72 and 73: KAPITEL 9Pårørendetil patienterDe
- Page 74 and 75: Synlig sammenhæng i patientforløb
- Page 76 and 77: STØTTE TIL PÅRØRENDEANBEFALING 2
- Page 78 and 79: KAPITEL 10PatientevalueringFORSKELL
- Page 80 and 81: gehusniveau. (Delpublikation 2: “
- Page 82 and 83: må der i arbejdet med måling og d
- Page 84 and 85: ANBEFALINGERANBEFALING 3OMSORG I RE
- Page 86 and 87: ANBEFALINGERANBEFALING 5:SUNDHEDSPE
- Page 88 and 89: ANBEFALINGERANBEFALING 7:OVERBRINGE
- Page 90 and 91: ANBEFALINGERANBEFALING 10:SYNLIG SA
- Page 92 and 93: ANBEFALINGERANBEFALING 12:PLANLAGTE
- Page 94 and 95: ANBEFALINGERANBEFALING 16:INFORMATI
- Page 96 and 97: ANBEFALINGERANBEFALING 19:SYNLIG KO
- Page 98 and 99: Definitioner af helbredsrelateret l
- Page 100 and 101: Litteraturhenvisning1 Sundhedsstyre
- Page 102 and 103: 35 Dowsett SM, Saul JL, Butow PN, D
- Page 104 and 105: 67 Zachariae R, Pedersen CG, Jensen
- Page 106 and 107: 98 Kassiere JP Managing care - Shou
- Page 108 and 109: 132 Zachariae R, Mirz F, Johansen L
- Page 110 and 111: Bilag
- Page 112 and 113: ScleroseforeningenBrita Løvendahl,
- Page 114 and 115: Faglige nøglepersoner, somhar komm
- Page 116 and 117:
I delpublikationen er der samlet vi
- Page 118 and 119:
Lov om patienters retsstillingBILAG
- Page 120 and 121:
Kapitel 3Selvbestemmelse i særlige
- Page 122 and 123:
ordnede ansvar for, at oplysninger
- Page 124 and 125:
1) § 6, stk. 2-5, og § 6 a i lov