Patientens møde med sundhedsvæsenet

udenlandske og danske erfaringer tyder på, at sådanne kommunikationsfærdighederi vid udstrækning kan læres. Foreløbige undersøgelser og evalueringer peger såledespå, at kommunikationstræningskurser forbedrer centrale aspekter ved deltagerneskommunikationsfærdigheder og bidrager til holdningsændringer herunderøget opmærksomhed på patientens oplevelser og følelser (70, 71, 61, 63, 72). De flesteundersøgelser og evalueringer tager udgangspunkt i observerede ændringer ideltagernes kommunikationsfærdigheder og oplevelser af ændringer i egen kommunikationstil.Der foreligger endnu kun begrænset viden om effekten af kommunikationstræningpå patientniveau, og randomiserede, kontrollerede interventionsundersøgelserer fortsat påkrævede. I løbet af de sidste 10 år har der i Danmark væreten øget opmærksomhed på behovet for kommunikationstræning for læger. Påbaggrund af erfaringer fra kurser i kommunikationstræning for onkologer, iværksataf Nordisk Cancer Union i 1992, tilbyder Lægeforeningen i dag et uddannelsesprogrami kommunikation baseret på Peter Maguires model (72), og et tre-dages kommunikationskursushar siden 1996 været obligatorisk i forbindelse med den onkologiskespecialistuddannelse (73). Siden 1993 har alle praksisreservelæger i KøbenhavnsKommune modtaget et fire-dages kursus i kommunikationstræning og lægepatientkommunikationindgår i pensum ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultetved Københavns Universitet. Kommunikationstræning som systematisk element igraduate og post-graduate sundhedsuddannelser mangler imidlertid fortsat.RESULTATET FOR PATIENTENDer foreligger efterhånden en del undersøgelser, der kan dokumentere, at kvalitetenaf kommunikationsprocessen mellem patienten og sundhedspersonalet kan haveindflydelse på forhold af betydning for patienten (26, 31). Der er i litteraturen såledesmange eksempler på, at utilstrækkelig information kan føre til misforståelser,ængstelse og utryghed hos patienterne (19), og lavere grad af compliance (74, 75).Gennemgang af en række undersøgelser fra de sidste 25 år tyder endvidere på, atkommunikation kan have betydning for en række helbredsparametre, herunderomfanget af symptomer, oplevet smertekontrol samt diverse fysiologiske mål, eksempelvisblodtryk og blodsukker (76, 77, 78, 30). Hertil kommer, at god kommunikationer forbundet med større tilfredshed og reduceret smerteoplevelse, stress,angst og indlæggelsestid. De undersøgte sammenhænge mellem kommunikation,behandling, patienttilfredshed, compliance, psykiske reaktioner og behandlingsresultaterer sammenfattet i figur 2.PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 47