4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

194. Stavelsesrimene består til forskel fra de foregående i den
lydlige overensstemmelse af de betonede stavelsers udlyd fra deres vokal
(inklusive eller eksklusive) til slutningen. I vores folkeviseopskrifter
forekommer hyppigt to arter halvrim, af hvilke det ene konsonanthalvrim,
der består i overensstemmelsen af alle de lyde, der følger efter
hovedvokalerne, mens disse selv er forskellige. Hænder–sønder, lys–ris,
grønt–spændt, leve–give. Det andet vokal-halvrim, består i en
overensstemmelse af de stærkt betonede vokaler, mens der i de
efterfølgende konsonanser findes nogen uoverensstemmelse; fra det
egentlige assonans skiller dette sig ud derved, at der er visse, men ikke
alle konsonanter, der her kan erstatte hinanden. M træder således i
stedet for n: fram–mand; Ip for Ik: bjælke–hjælpe, ng for n (nd):
hænge-brænde, land-tvang; r for d: råd-hår, død-mø‟r, fare-skade; eller
den sidste af tre konsonanter ignoreres: falsk-hals, ligeledes enkelt
konsonant efter vokal: fri-strid.
195. Det egentlige rim som er stavelserimets mest fuldkomne
form, består i overensstemmelse af såvel to ords hovedvokaler som af
alle efterfølgende bogstavlyde til ordets slutning: Sang og klang, fjerne og
gerne, susende og brusende. Disse tre former som er de for vores sprog
mest velegnede og så godt som de eneste anvendte, betegnes med de for
rytmens udgange almindeligt brugte navne som mandlige (stumpe),
kvindelige (klingende) og svævende eller daktyliske rim.
196. De forskellige former, hvorunder rimet bringes til anvendelse i
verset og strofen, lader sig klassificere i følgende områder:
1) Inderrim, to ord i samme linie af hvilke ikke det ene er dens
slutningsord.
Vandre med hverandre rolig, medens ånder væven slå. (Hauch)
Talte, malte først det øje, der til stjernen vejen fandt.........(do.)
Fuglen synger, gynger grenen, vinden går i nattens siv (do.)
144 | E l e m e n t e r
Når roser udspringe
Blandt torne, som stinge,
Lig luende elskov af truende had. (Richardt)
2) Binderim, et ord i linien rimer på skutningsordet.
Milde morgenvinde, linde,
Køler heden sommerluft,
Kruser havets vande, blande
Sig med lundens blomsterduft.......(Oehlenschläger)
Natten blinker, stjernehæren vinker,
Ensom krummer sig den grønne strand;
Duggen ene nedad pilens grene
falder i det stille, sølvblå vand. (Oehlenschläger)
Gudinden i vår skal bære sit hår
Helt frit for vinden herefter,