4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text
4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text
4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
19<strong>4.</strong> Stavelsesrimene består til forskel fra de foregående i den<br />
lydlige overensstemmelse af de betonede stavelsers udlyd fra deres vokal<br />
(inklusive eller eksklusive) til slutningen. I vores folkeviseopskrifter<br />
forekommer hyppigt to arter halvrim, af hvilke det ene konsonanthalvrim,<br />
der består i overensstemmelsen af alle de lyde, der følger efter<br />
hovedvokalerne, mens disse selv er forskellige. Hænder–sønder, lys–ris,<br />
grønt–spændt, leve–give. Det andet vokal-halvrim, består i en<br />
overensstemmelse af de stærkt betonede vokaler, mens der i de<br />
efterfølgende konsonanser findes nogen uoverensstemmelse; fra det<br />
egentlige assonans skiller dette sig ud derved, at der er visse, men ikke<br />
alle konsonanter, der her kan erstatte hinanden. M træder således i<br />
stedet for n: fram–mand; Ip for Ik: bjælke–hjælpe, ng for n (nd):<br />
hænge-brænde, land-tvang; r for d: råd-hår, død-mø‟r, fare-skade; eller<br />
den sidste af tre konsonanter ignoreres: falsk-hals, ligeledes enkelt<br />
konsonant efter vokal: fri-strid.<br />
195. Det egentlige rim som er stavelserimets mest fuldkomne<br />
form, består i overensstemmelse af såvel to ords hovedvokaler som af<br />
alle efterfølgende bogstavlyde til ordets slutning: Sang og klang, fjerne og<br />
gerne, susende og brusende. Disse tre former som er de for vores sprog<br />
mest velegnede og så godt som de eneste anvendte, betegnes med de for<br />
rytmens udgange almindeligt brugte navne som mandlige (stumpe),<br />
kvindelige (klingende) og svævende eller daktyliske rim.<br />
196. De forskellige former, hvorunder rimet bringes til anvendelse i<br />
verset og strofen, lader sig klassificere i følgende områder:<br />
1) Inderrim, to ord i samme linie af hvilke ikke det ene er dens<br />
slutningsord.<br />
Vandre med hverandre rolig, medens ånder væven slå. (Hauch)<br />
Talte, malte først det øje, der til stjernen vejen fandt.........(do.)<br />
Fuglen synger, gynger grenen, vinden går i nattens siv (do.)<br />
144 | E l e m e n t e r<br />
Når roser udspringe<br />
Blandt torne, som stinge,<br />
Lig luende elskov af truende had. (Richardt)<br />
2) Binderim, et ord i linien rimer på skutningsordet.<br />
Milde morgenvinde, linde,<br />
Køler heden sommerluft,<br />
Kruser havets vande, blande<br />
Sig med lundens blomsterduft.......(Oehlenschläger)<br />
Natten blinker, stjernehæren vinker,<br />
Ensom krummer sig den grønne strand;<br />
Duggen ene nedad pilens grene<br />
falder i det stille, sølvblå vand. (Oehlenschläger)<br />
Gudinden i vår skal bære sit hår<br />
Helt frit for vinden herefter,