4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

gennemførelse, hvorpå man ikke, som hvor rimene skal søges ofte nødes
til at slå noget af. Versifikatorens stræben bør derfor stadigt gå ud på at
forene disse den rimløse diktions fortrin med den rimede form; navnlig
må man søge at få de rim, som sproget byder, til naturligt at føje sig ind
i den givne tankerække og forhindre, at de synes søgte. Hvor man derfor
af og til gør en dristig brug af et usædvanligt ord som rim, bør man altid
søge at anbringe dette først i den givne rimforbindelse og lade de
naturligere og mere tilvante følge bagefter. På den anden side, skal man
vogte sig for at bruge ligegyldige, uvæsentlige og altfor almindelige ord
som rimord. For at være godt, må et rim indeholde sætningens
hovedbegreb, pointen, hvor en sådan findes. Det må være motiveret ved
at udgøre et ikke blot naturligt, men nødvendigt led i tankeforbindelsen.
Fyldestgøres disse fordringer, vil man aldrig kunne tale om, at rimene er
”forslidte”, - et udtryk, som med fuld ret aldrig kan bruges som
bebrejdelse mod kunstformen, men som eventuelt kun har sin
berettigelse overfor tanken, den omslutter.
149 | E l e m e n t e r