4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

2) Krydsende abab.
3) Omsluttende (chiastiske) abba.
4) Slyngede rimstillinger.
Denne kunstfulde bygning viser tillige en virkningsfuld brug af identiske rim; den fornødne rigdom
i klangvirkningerne er her tilvejebragt ved midter-, binde- og kæderim.
198. Rimets betydning som strofisk princip ligger for det første i dets
evne til at fremhæve to eller flere liniers parallelisme. På dette har vi set
eksempler nok, se således eksemplet 137. Navnlig er denne egenskab af
stor vigtighed, hvor evolution af den fireliniede strofes længere linier
finder sted; se således de to første eksempler 170. Drives evolutionen
videre end til en enkelt linie, behøver man ikke at lade det samme rim
fortsætte sig gennem alle de fordoblede linier. I dette tilfælde byder
nemlig et enkelt gennemgående rim i de oprindelige liniepars sidste led
som et fortrinligt middel til at holde hele bygningen sammen, se de to
sidste eksempler i 170 og de følgende i 171.
199. For det andet har rimet som strofisk princip sin betydning
derved, at det egner sig til at tilvejebringe en inderligere forbindelse
mellem strofiske afsnit, der i og for sig tilfredssstiller øret som hele
strofer, og som derfor let kan falde fra hinanden. Dette finder sted i
monopodiske, særligt femfodede vers, hvor rimene ofte sammenknytter
linier, der ikke er egentlige paralleller:
146 | E l e m e n t e r
Dryaden bragte os sit afskedsnik,
Mens vinden leged med de gule blade;
Vi sade i den luftige arkade
Og nød vor udsigt efter gammel skik.
Den blege høstsol mellem skyer gik
Og gav sit strejflys til vort frie stade
Og sendte end engang et livfuldt blik
Til glimmerblomsten på den grønne flade. (Welhaven)
Rimene bibringer os her fornemmelsen af en regelmæssig, af fire
liniepar dannet strofe, hvori der simpelthen er foretaget en ombytning af
tredje og fjerde linie, - noget, som i disse vers af samme arsisantal uden
at volde forstyrrelse kun føles som en smuk afveksling. Denne brug af
rimet er en ren romansk oprindelse; yderligere eksempler på den skal vi
se, når vi omhandler de fra den romanske digtning lånte strofeformer.
Det er i disse endog engang i mellem skik, at man ved rimene
sammenknytter alle et digts strofer til et uadskilleligt hele. Vi skal se et
eksempel på dette i terzinen: I en selvskabt, af vores egen
nationalejendommelighed præget strofebygning er det med mesterskab
gjort af Heiberg i ”Alferne”, digtet ”En aften ensom gik jeg nys”.
200. Endnu på en tredje måde spiller rimet en væsentlig rolle i
strofen. Vi har ovenfor set et eksempel på en ved rimet illustreret
forbytning af linier i et liniepar. Denne kan engang i mellem være en
blot tilsyneladende den samme rimslyngning, som vi har set i 199, kan
nemlig findes i strofer, hvor alle vers har samme, enten mandlig eller
kvindelig udgang, og hvor altså ethvert motiv for antagelsen af en