4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

145 | E l e m e n t e r
Ej flette det mer, at yndig sig ter
Dets glans med strålende kræfter. (Oehlenschläger)
3) Mellemrim, slutningsordet i en linie rimer med det efterfølgende
begyndelsesord:
Medens aftenpurpurstunden
Lunden smilende forgylder,
Fylder sang de dunkle kroner,
Toner nattergalens vise. (Oehlenschläger)
4) Kæderim, slutningsordet i en linie rimer med et ord i den næste
linie. Formen er en efterligning af spanske vers.
Den vilde støj nu lyder ikke længer,
Den store sværm fremtrænger ej i støvet;
Ej længer under løvet kredsen sidder,
Kun sagte fuglekvidder sine toner
Så dybt i skovens kroner sammensmelter.
(Oehlenschläger)
Hvor tetrametret er verstypen, skiller de sidste tre former sig ikke
bestemt fra inderrimet; deres betegnelse må bero på hvilken skrivemåde,
der er gennemført. Ligeledes er der ingen skarp grænse mellem
binderimede dimetre og enderimede monometre.
5) Midterrim, et ord midt i et vers rimer på et ensstillet midt i det
næste vers.
Fremad haster i skyggen vi spøgende,
Solen kaster sit lys gennem bøgene. (Hostrup)
Nu rinder solen op af Østerlide,
Forgylder bjergets top og klippens side. (Kingo)
Her er et nydeligt landskabsstykke,
Her ser vi tydeligt Thomles Løkke. (Welhaven)
Hvor verstypen er et tetrameter, beror også opfattelsen som midterrim
eller som enderim på gennemførelsen. Med sikkerhed kunne Hauchs ”En
ungdomsfantasi” linierne:
Op fra barmen svæver længsel, op fra lunden fugle små,
Sangen op fra læbens fængsel, op fra jorden himlen blå.
Betegnes som langvers med midterrim. Se også eksemplerne 96
anmærkning og 164 anmærkning. Se det sidste eksempel 176
anmærkning.
6) Enderim, hvis væsen er velbekendt: Slutningsordet af en linie rimer
på slutningsordet af en anden.
197. Efter den stilling som enderimene indtager i strofen benævnes
de hyppigst forekommende former:
1) Parrede, koblede (samliggende) rim, hvis formel er aabb (med a
betegnes her som i det følgende strofens første rimord og alle der rimer
derpå, med b for det næste osv.