4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

Omkvæd
2. No one I think is in my tree, I mean it must be high or low.
That is you can't you know tune in but it's all right, that is I think it's not
too bad.
Et begavet vrøvlevers i Lewis Caroll stil.
Omkvæd
3. Always, no sometimes, think it's me, but you know I know when it's a
dream.
I think I know I mean a "Yes" but it's all wrong, that is I think I disagree.
Ditto tredje vers: “jeg tror jeg ved jeg mener et “ja”, men det er helt
forkert, det er tror jeg er jeg helt uenig med” Er I stadig med på
pointen???
Omkvæd
Sangens musik
Melodi
Omkvæd
C# D C# A
E F# B A G
Bemærk det besynderlige G – se forklaringen under Musikteori,
Harmonilære.
C# A F# C# A F# C# A
Sidste linie i omkvædet. Synges i glidende 1/4 trioler. Bemærk igen den
holdte durterts, som John Lennon elsker.
Vers
Først holdte toner, så et styrtdyk. Så en smukt bevæget bue opad og til
sidst en ganske ordinær ”skuffende” kadence*) (over akkorderne D A).
Hvadbehager? En almindelig melodisk kadence i denne alle syrede sanges
urmoder?
*) Det hedder det faktisk!
Harmonier
Sangen starter med et holdt A og glider så ind i omkvædet:
Em / / / | F#m7 / / / | D / F# / |
Em akkorden er et barn af bluesakkorden på septimen, G. Ved at overføre
dur/molls principper om parallelmoll akkorder er Em (parellelmoll til G) i
løbet af tredserne blevet accepteret som en variant af bluesakkorden G.
3/4 Dmaj7 / / | Dmaj7 / / | 4/4 A / / /
Wow! Her er pludseligt to 3/4-dels takter. Beatles, særligt George
Harrison, udviklede langsomt brugen af uregelmæssige taktarter i deres
musik, første gang på Revolver og særligt på ”Abbey Road”, hvor
rytmerne i ”Here comes the Sun” vælter lytterens 4/4 rytmefornemmelse
med kaskader af uforløste 3x1/8 figurer.
Verset går sådan:
E / G#M / | E7 / Bm C#7 | F#m / F#m7 / | Dmaj7 / / / |
Vi er nu tilsyneladende i E-dur, men ligesom i ”Lovely Rita”, er tonaliteten
95 | E l e m e n t e r