4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

Steve Winwood, der var i færd med at starte Traffic blev interesseret,
men pga. jalousi fra Jim Capaldi, blev det aldrig til noget. Pete Townsend
foreslog ham et samarbejde med the Cream, men de havde allerede den
ligeså besynderlige tekstforfatter Pete Brown (læs teksten til Anyone for
Tennis!). Men til sidst lykkedes det, selvom det tog et helt år mere, før
bluessangeren og pianisten, Gary Brooker fra bandet The Paramounts fik
tid til at læse den stak tekster, Reid havde sendt ham. Så gik det også
stærkt. Brooker var på det tidspunkt ved at samle Procol Harum, og
Reids klassiske surrealisme passede perfekt sammen med Brookers nye
symfoniske rockstil.
Keith Reid fortæller i et nyligt interview om A Whiter Shade of Pales
tilblivelse. Titlen kom meget passende til ham, mens han var til en
larmende fest. Det var - som hos mange andre sangskrivere - titlen eller
et omkvæd, der blev den "stump ler", som Reid kalder det, der i rivende
hast udviklede sig til en færdig "krukke". I interviewet taler han om
sangskrivning som et puslespil, hvor de første brikker skaber en ramme.
Digteren skal blot huske/hente de på næsten guddommelig vis allerede
eksisterende ord, der ligger klar i hans underbevidsthed. Eller er den en
kollektiv bevidsthed, digteren henter ordene fra, en færdig sang skrevet
af mange digtere og musikere, drevet af en "tidsånd", en fælles idé?
Noget i luften?
Gary Brooker (1945-) I 1962 startede pianisten og sangeren Gary
Brooker R&B bandet The Paramounts sammen med guitaristen Robin
Trower. Men på trods af et ry som et af R&B miljøets mest interessante
bands, var det så som så med den kommercielle succes. Rolling Stones,
der var inkarnerede fans af The Paramounts, brugte bandet til
opvarmning ved flere lejligheder, men lige meget hjalp det, så i 1967
opløstes The Paramounts, og Brooker dannede et nyt band, Procol
Harum.
På daværende tidspunkt havde Brooker helt opgivet at synge og tænkte
seriøst på kun at skrive sange. Men som i eventyrene, er det ofte når alt
håb er ude, at kunstnere sejrer, som da den bitre Gary Brooker mødte
den ukendte digter Keith Reid, og da organisten i det nye band, Matthew
Fisher forelskede sig i Bachs orkester suite BWV 1068, der på engelsk
kendes som Air for the G String.
Matthew Fisher (1946-) Den opsigtsvækkende orgelintro til A Whiter
Shade of Pale er skrevet af Matthew Fisher, selvom sangen officielt kun
er skrevet af Reid/Brooker. Fisher var som organist naturligvis dybt
fascineret af musikhistoriens største orgelgeni Bach. Hele den
kontrapunktiske grundstruktur i sangen bygger på Bachs basfigur i Air
for the G String, men er ikke "stjålet" fra Bach, som mange tror. Det er
en selvstændig komposition; en intelligent hybrid mellem rock og barok
tilsat en vildt surrealistisk tekst.
Fisher har i et interview fra 1997 fortalt, at han, Reid og Brooker laver
sangene i tre skridt. Først skriver (i vore dage programmerer) Matthew
Fisher, det han selv kalder "underlægningsmusikken", dvs. grundrytme,
23 | E l e m e n t e r