4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

"Maybellene", "You Can't Catch Me", og "Thirty Days", der alle har
klassikerstatus i dag. Direktøren på pladeselskabet blev begejstret for
den nye blanding af country & western og hillbilly stil, som Chucks band
stod for. Den første single "Maybellene" blev straks et hit og kom helt op
på plads nummer 5 på den hvide pop hitliste. Det var første, men
langtfra sidste gang, at Chuck gennembrød den racistisk bestemte mur
mellem sort og hvid musik.
Det første store hit var også en øjenåbner for den naive frisør fra St.
Louis. Den berømte diskjockey Alan Freed, skabte næsten egenhændigt
den store interesse for rock'n'roll i 50'ernes USA, og hans begejstrede
reklame i radioen for "Maybellene" var stærkt medvirkende til det store
salg på næsten 1 mio. eksemplarer. Freed var en stor og oprigtig
beundrer af Chuck Berrys musik, men den kendte diskjockeys
begejstring havde sin pris; Alan Freed skulle nemlig have sit navn på
pladen som medforfatter for at promovere sangen på radiostationen. Det
hed Payola og blev siden forbudt. I Danmark dyrkedes Payola i det små
af Otto Leisner og andre i 60'erne. Det betydelige salg viste sig snart at
være en lige så stor guldgrube for den "flinke" Alan Freed som for Chuck
selv. Da han kort efter opdagede, at hans manager fiflede med de store
indtægter fra turnéerne, besluttede han sig for fremover kun at være sin
egen herre.
De følgende år skrev han den ene klassiker efter den anden: "Roll Over
Beethoven", "Rock and Roll Music" og kæmpehittet "Sweet Little
Sixteen". Herefter fulgte den sang, som er mesterværket over dem alle,
"Johnny B. Goode", der nok er den kendteste Chuck Berry sang af alle.
Efter de første succesfulde år i 50'erne, byggede Chuck Berry i 1957
spillestedet "Club Bandstand", hvor sorte og hvide kunne mødes og
danse til rock'n'roll musik. Det blev for meget for de ærkekonservative
racister i byrådet, der i 1961 endeligt fik en (dårlig) undskyldning for at
lukke munden på den succesrige og kendte "nigger". En garderobedame,
som Chuck havde ansat, blev taget i prostitution og Chuck Berry blev
straks anklaget for alfonseri. Trods anklagens klare karakter af
justitsmord, endte Chuck 3 år i fængsel. Da han kom ud i 1964, havde
musikverdenen totalt forandret sig. Den nye musik kom nu fra
Storbritannien, hvor grupper som The Rolling Stones og Beatles
erobrede verden, inklusive USA. Og deres første hits var alle skrevet af
en vis Chuck Berry. I Chucks eget hjemland havde the Beach Boys fået
en kæmpesucces med sangen "Surfin' USA", der havde en så
mistænkelig lighed med Chucks "Sweet Little Sixteen", at han måtte true
med at sagsøge surfer-drengene, indtil de indrømmede "lånet". Chuck
Berry var nu blevet en verdensstjerne.
Sidste akt i Chucks karriere var en endeløs turnévirksomhed, der
påfaldende ligner Bob Dylans, dog med den forskel, at Chuck Berry
insisterede på at hyre lokale musikere i stedet for at have et fast band.
Det medførte en meget svingende kvalitet på scenen, og da hits'ene
efter 1965 udeblev, var der ligesom hos Elvis dømt evig revival. À
166 | E l e m e n t e r