4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

6. Personer: Charlston
Musikalske mesterværker: Charlston
Er der en hemmelig forbindelse mellem music hall hittet "Stop it, Joe",
Bessie Smiths urblues "Give me a Pig Foot and a bottle of Gin" fra 1920er,
Fats Waller, Duke Ellington og superhittet Charleston? Det er der, og
han hedder James P. Johnson.
Johnson er den betydeligste ragtime pianist nogensinde. Han
revolutionerede den gamle ragtime stil med sin "walkin' bass" stil
kombineret med blues og avancerede polyrytmer. Hans elever (og nære
venner) Fats Waller, Duke Ellington, Count Basie og Teddy Wilson
videreudviklede i løbet af 1920erne Johnsons "stride" klaverstil*) til det
klassiske swing klaver, vi kender i dag (lyt f.eks. til Teddy Wilsons
virtuose klaverspil på Billie Holidays plader).
Udover at være en af de bedste og mest indflydelsesrige pianister i
jazzens historie skrev James P. Johnson en række fine sange, to
musicals og en symfoni. Og så var han manden bag et af de største
dansehits i musikhistorien, "Charleston".
*) "Stride" er en særlig måde at spille klaver på, hvor man laver en dyb bastone, helst som en dobbeltoktav og
dernæst en akkord. F.eks.: bas=F akkord=F-dur bas=Db akkord=Db-dur (1=bas 2=akkord 3=bas 4=akkord).
Stride stilen udviklede sig i 1920-erne fra den 2-delte ragtime til den 4-delte jazz og brød dermed radikalt med den
traditionelt 2-delte 4/4 takt. Og hermed med den klassiske europæiske musik.
Sangens historie
James P. Johnson blev født i New Brunswick i 1894. Han lærte at spille
klaver af sin mor og blev senere undervist af både en klassisk
klaverlærer og ragtime pianisten Eubie Blake. I 1908 flyttede familien til
New York, og den 14-årige Johnson begyndte at spille i de lokale
bordeller i kvarteret "Hell's Kitchen". Inspireret af Scott Joplin begyndte
han at arbejde målbevidst på at videreudvikle den gamle ragtimestil.
Hans fantastiske klaverspil gjorde ham hurtigt kendt, og han tilbragte 12
år som akkompagnatør for bl.a. Bessie Smith og andre af datidens sorte
superstjerner.
I 1917 begyndte han at indspille ruller til de meget populære mekaniske
klaverer. Hans ruller var ekstremt populære, og han nåede at indspille
næsten 200. I starten af det, der skulle blive til de "brølende tyvere",
var han med til at skrive en række revyer og musicals. I musicalen
"Runnin' Wild" tog han et gammelt nummer fra 1913 med. Det var
sangen "Charleston" med tekst af Cecil Mack (R. C. McPherson), som
Johnson skrev en række sange sammen med. Cecil Mack var den første
sorte, der ejede et musikforlag i USA (1906-14). Han var involveret i en
lang række shows og musicals, og det var derfor naturligt at tage deres
10 år gamle sang med, da Mack blev hyret til at hjælpe med musicalen
"Runnin' Wild".
219 | E l e m e n t e r