4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

220 | E l e m e n t e r
Sangen "Charleston" fik publikum til at
eksplodere af begejstring. Den blev sunget kun
akkompagneret af korets stepsko som
"trommer". Kort efter gik hele USA amok i en
"Charleston feber", der hurtigt bredte sig til
resten af verden. På et teater i Boston brød
hundredvis af Charleston dansende unge
igennem gulvet, og 50 blev dræbt. Overalt blev
musikken modtaget med samme ungdommelige
entusiasme som vi senere har set under
Rock'n'roll æraen og under Beatles hysteriet.
Charleston feberen kom til København i 1927,
hvor politimesteren på Frederiksberg prompte
forbød dansen. Det standsede dog ikke
succesen i resten af landet. Samme år var
Josephine Baker i København og dansede
Charleston med sit berømte bananskørt. Da var
de brølende tyvere brudt igennem med vilde
fester, fri sex og en tyrkertro på, at de
svimlende aktiekurser snart ville nå himlen. 2 år
senere kom børskrakkene, depressionen og
efter det, ikke syndfloden, men Hitler. Ligner
det noget, vi har oplevet for nyligt?
Johnson vendte sig i trediverne mod den klassiske musik og skrev i 1940
operaen "De Organizer", der stadig opføres. Hans sidste sange blev
skrevet i slutningen af 1940erne. Han døde stort set glemt i 1955.
Sangens struktur
Charleston er, som meget ragtime musik, ret simpelt opbygget. Den har
4 dele, men det er ikke den klassiske jazzform AABC, men Johnsons helt
egen formel A1 A2 A1 B!
A1, hvor sangen melodi præsenteres
A2, med en lille harmonisk variant og en ny melodilinie, der spænder op
til A1, der på grund af melodien og rytmens vulkanske styrke kan
gentages uden at miste kraften B, hvor Johnson lader akkorderne skifte i
et karakteristisk bluesforløb under en orgeltone (samme node gentages)
Sangens tekst
Cecil Mack har skrevet en indholdsmæssig - skal vi sige det pænt - lidt
tynd tekst, men på grund af titlens "Charleston", der gentages hele 8
gange, virker den simple poptekst næsten hypnotiserende med Johnsons
fantastiske melodi. Tekstens mange ord bliver på snedig vis kastet rundt
i de hoppende synkoperede spring, ligesom den fysiske dans, der følger
med melodien. Derfor ligner den på tryk næsten prosalyrik, men er
perfekt skåret til, når man hører den sunget.