Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

tionens doxa, den “dunkle hemmelighed” om, at de ansatte bedst ved, hvad
der er godt for klienterne. Denne ansatte mente, at klienterne var bedre til
at vurdere, hvad de kan og ikke kan end de ansatte. Hermed rokkede han
ved en grundsten i socialt arbejde, som er, at de ansatte automatisk positioneres
som bedrevidende. Eksemplet er væsentligt i og med, at det synliggør
de mange modsigelser, der udtrykkes i dette arbejde, hvilket stiller store
krav til analyser af interaktionen mellem ansatte og klienter, da disse nødvendigvis
må inddrage en række forskellige – og ofte modsætningsfyldte –
forhold.
den onde cirke l
I ordvekslingen mellem de fire værkstedsansatte er talen om “modstand”
også væsentlig.Modstand betragtes som en naturlig og ligefrem “god egenskab”,som
den ene ansatte siger om klienter,der møder op med “lidt modstand
på”.Men de modstræbende debutanter i det sociale system omskabes i
én sætning – altså i de ansattes definition – til sunde klienter, modstanden
bliver “et sundhedstegn”. Hvis man ser på disse udsagn i forhold til de
muligheder,klienter har for at vise modvilje over for stedet og blive imødekommet
af personalet i deres modvilje – f.eks.mod at skulle modtage den af
systemet definerede hjælp (hvilket ville synliggøre den ulige magtrelation) –
så synes der ikke at være nogen handlemuligheder for klienterne. De klienter,
der viser modstand reagerer nemlig naturligt,mener de ansatte. De prøver
stadig at være “hele mennesker”, og deres modstand tolkes således igen
som udtryk for deres psykosociale tilstand.Goffman beskriver denne proces
under betegnelsen “den onde cirkel”(1997:225ff).Goffman kommer med et
eksempel på nogle psykiatriske patienters forsøg på at lægge afstand til situationen
(vreden over at være tvangsindlagt), som af personalet opfattes som
psykotisk adfærd,og som derved berettiger indlæggelsen.I artiklens næstsidste
afsnit skal vi møde en modvillig klient,som er fanget i en “ond cirkel”.
Også her er det institutionernes doxa – det socialpædagogiske projekt – der
bevirker, at de ansatte automatisk kategoriserer klientens handlinger inden
for denne kontekst (som derved udelukker andre kontekster med tilsvarende
andre konnotationer til klientens handlinger).“Automatisk” er kursiveret,
da der ikke skal herske nogen tvivl om, at kampen om definitionen af
situationen ikke er en bevidst strid mellem ansatte og klienter, hvor ansatte
med magt tvinger deres forståelse igennem, men at kommunikationen i sit
udgangspunkt er ulige, da det er institutionens “tavse viden”, doxa, som
118