Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

enterne møder ikke op på socialforvaltningen med en forventning om at
opnå intim kontakt og omsorg. Relationerne mellem klienter og socialarbejdere
er i forvaltningens regi bestemt ved nogle spilleregler, der nok har
en vis fleksibilitet,men som ikke desto mindre definerer nogle bestemte roller
og magtrelationer mellem klient og system.Anderledes forholder det sig
for klienterne, når det drejer sig om væresteder, hvor de frivilligt møder op
og har en forventning om at kunne indgå i et socialt netværk og kunne tale
frit og åbent.Selvom begrebet “bruger”efterhånden anvendes i relation til
alle de roller,som “forbrugere”af socialpolitiske ydelser og service optræder
i, så forekommer brugerrollen mest velanbragt i forhold til ydelser og service,der
frivilligt kan til- eller fravælges,og hvor der ikke eksisterer formelle
kontrolfunktioner. Forvaltningssystemet er defineret ved, at det både skal
yde bestemte former for hjælp og udøve bestemte former for kontrol.Som
jeg skal vise i det følgende,er en af de afgørende betingelser for at kunne og
ville tage medansvar for eget og andres liv afhængig af, om personerne er
tvunget til at være på stedet eller frivilligt vælger at være der.
Hvorvidt klienterne opfatter det sociale arbejde som magtudøvende og
som tvingende eller forbinder det med omsorg og gensidighed i de sociale
relationer afhænger imidlertid ikke som udgangspunkt af,om det sociale
arbejde er organiseret i offentligt,frivilligt eller privat regi.Det beror snarere
på aktionsfeltet for,formålet med og dermed de midler,der tages i anvendelse
i det sociale arbejde.En væsentlig skillelinie går her mellem socialt arbejde,
der primært har et behandlende,normaliserende og (gen)opdragende formål,og
socialt arbejde,der primært yder omsorg og hjælper med udgangspunkt
i brugernes egne ønsker og betingelser.Inden for den offentlige sektor
findes der sociale tilbud,der som vigtigste formål har at yde omsorg eller
hjælpe med udgangspunkt i brugernes egne ønsker og betingelser,mens der
inden for den frivillige sektor omvendt findes tilbud,hvor moralisering og
manifest magtudøvelse er en del af hverdagen.Selvom der er væsentlige forskelle
på det offentlige og frivillige sociale arbejde,bl.a.i de måder som de
historisk set har grebet det sociale arbejde an på,så er det ikke disse forskelle
mellem det frivillige og det offentlige sociale arbejde,der i sig selv er afgørende
for,hvorvidt det ene eller det andet system udøver social kontrol og
tvang eller udøver omsorg og næstekærlighed.Uanset om det handler om
den ene eller andet type af socialt arbejde og om forskellige mål og midler i
det sociale arbejde,er det et grundlæggende træk ved alt socialt arbejde,at det
tilstræber og fremmer forskellige former for adfærdspåvirkning.
Det fokus, som jeg i det følgende har sat på det sociale arbejde i lokal-
153