Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...
Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...
Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN<br />
SOCIALPOLITISKE INDSATS<br />
Mødet <strong>mellem</strong> <strong>klient</strong>er <strong>og</strong> <strong>system</strong>ets repræsentanter er ikke kun bestemt ved<br />
mikro-magtrelationer.Møderne er omgivet af n<strong>og</strong>le forudsætninger,der<br />
vedrører lovgivningens målgrupper <strong>og</strong> de mål <strong>og</strong> midler,der er foreskrevet i<br />
lovgivningen.<strong>Det</strong>te gælder med hensyn til såvel generelle som specifikke<br />
socialpolitiske indsatser,de økonomiske rammer der er afsat til indsatsen,velfærdsbureaukratiets<br />
opbygning <strong>og</strong> de regler <strong>og</strong> procedurer,der er opstillet for<br />
det sociale arbejdes virke.Forvaltningen af den aktuelle socialpolitik er imidlertid<br />
karakteriseret ved en uhyre omfattende uddelegering af magt til<br />
decentralt at implementere disse overordnede rammer.I første række er forvaltningen<br />
af socialpolitikken delegeret ud til de enkelte kommuner.Der er<br />
et vidtstrakt kommunalt selvstyre i Danmark, <strong>og</strong> de enkelte kommuner<br />
adskiller sig fra hinanden med hensyn til både omfanget af lokale sociale problemer,prioritering<br />
af den socialpolitiske indsats <strong>og</strong> de konkrete socialpolitiske<br />
målsætninger <strong>og</strong> praksis.Ofte er målsætningerne begrænset af de midler,man<br />
har. Alt dette kan betyde store forskelle fra kommune til kommune<br />
f.eks.med hensyn til de aktiveringstilbud,<strong>klient</strong>erne tilbydes.N<strong>og</strong>le kommuner<br />
har et højt differentieret udbud af aktiveringsprojekter,uddannelsesforløb,kurser<br />
m.v.,mens andre kommuner har et mere begrænset udbud,<br />
hvor man samler <strong>klient</strong>er med meget forskellige problemsituationer i én<br />
form for tilbud.Et andet eksempel på forskelle er,at der i de tilfælde,hvor <strong>klient</strong>erne<br />
nægter at modtage et aktiveringstilbud,forekommer store kommunale<br />
forskelle med hensyn til,hvor mange der får frataget kontanthjælpen,<br />
eller hvor meget kontanthjælpen reduceres.N<strong>og</strong>le kommuner er ligeledes<br />
mere“aktiveringsivrige”end andre kommuner.<strong>Det</strong>te forhold bevirker bl.a.,<br />
at visse grupper af <strong>klient</strong>er udviser en høj mobilitet,idet de flytter fra aktiveringsivrige<br />
til mere aktiveringspassive kommuner.Sådanne forskelle <strong>mellem</strong><br />
de enkelte kommuner er med til at problematisere forestillinger om lige <strong>og</strong><br />
udelte nationale medborgerskabsrettigheder. Ligesom der f.eks. er store<br />
regionale forskelle i patientbehandlingen ved landets sygehuse <strong>og</strong> hospitaler<br />
er der <strong>og</strong>så store kommunale forskelle i vilkårene for sociale <strong>klient</strong>er.<br />
Herudover kan der inden for de enkelte kommuner være forskelle med<br />
hensyn til socialpolitiske målsætninger,prioriteringer <strong>og</strong> praksis fra den ene<br />
afdeling til den anden afdeling (f.eks.<strong>mellem</strong> børne-/ungeområdet,kontanthjælpsområdet<br />
etc.). Dertil kommer forskelle fra sagsbehandler til sagsbehandler<br />
beroende på bl.a.type af uddannelse,erfaring,personlige forhold<br />
<strong>og</strong> holdninger til <strong>klient</strong>erne.<br />
188