Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

påvirkende. I denne sammenhæng bliver aktiveringens kritiske faser for det
første, om aktiveringens konkrete forløb giver mening for den aktiverede,
og for det andet og i særdeleshed om aktiveringen efterfølgende medfører
den integration på det normale arbejdsmarked,som er aktiveringens hovedformål,og
som stilles den aktiverede i udsigt som belønning for at udvise
vilje til at forandre sig selv og sin situation.Mislykkes denne fase er personen
tilbage i en status som marginal og må igen på et senere tidspunkt gennemløbe
de samme ritualer.
For de personer, som gang på gang gennemløber aktiveringsritualerne
uden at kunne passere grænsen mellem aktiveringsfeltet og det normale
arbejdsmarked,skabes der en tilstand af forstærket marginalitet.Det markeres,at
ens evne til at passere videre i livet er fraværende,selvom man har vist en
vilje til forandring.Når den rituelle handlings formål defineres som at overskride
den grænselinie,som aktiveringen markerer,og når dette formål ikke
opnås,skabes der dybe frustrationer blandt alle parter,der er involveret i aktiveringsceremonierne.De
fleste af de mænd,der gentagne gange har været i
aktivering,oplever ikke aktiveringstiden som en overgangssituation,idet få
forventer og færre får almindelige jobs bagefter.Aktiveringstiden opleves
derfor som en parentes eller som en venteposition.De fleste mænd oplever
ikke,at de – i modsætning til hovedparten af de aktiverede kvinder,der blev
interviewet i Kongens Enghave-undersøgelsen – opnår nogle nye kvalifikationer,som
de kan bruge på det normale arbejdsmarked eller for den sags
skyld inden for andre livssammenhænge.Tværtimod giver de fleste udtryk
for,at socialforvaltningen har afvist at give dem den slags kurser og mulighed
for at opnå den type af kvalifikationer,som de selv mener vil kunne bringe
dem nærmere det normale arbejdsmarked.Især er der en del midaldrende
mænd med arbejdserfaring,der oplever,at de i aktiveringsprojekterne bliver
behandlet som børn af projektlederne og -instruktørerne samtidigt med,at
projektlederne og -instruktørerne mangler evnerne til at overskue, planlægge
og instruere i det arbejde, som skal udføres. Derfor har disse mænd en
manglende respekt for aktiveringsforanstaltningerne,og de opfatter derfor
også deres tvangsanbringelse i aktivering som manglende respekt for dem
som personer – og i bedste fald som tidsspilde.I deres tilfælde fremstår aktiveringen
som tomme ritualer og som magtudøvende disciplinering.Flere af
disse mænd har udviklet en strategi til at undslippe aktiveringen – eller som
de selv siger til“at tage en slapper fra systemet”.I perioder flytter de til kommuner,som
er kendt for ikke at være særligt aktiveringsivrige.
170