Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Eftersom der her er tale om et område, som ikke lader sig regelregulere, er det så meget desto mere interessant at undersøge,hvad der egentlig foregår i disse møder mellem sagsbehandler og klient.I en socialpolitisk sammenfatning er det jo særdeles alvorlige ting,der er på programmet.Således skal den ene parts selvopfattelse og indre moralske holdninger vurderes på basis af adfærd,samspil og oplysninger fra andre. Der skal tages stilling til,om de er så afvigende fra samfundets fælles normer, at de bør påvirkes og ændres, og da med hvilke midler, og om den enkelte har ret til og er i stand til at vælge sit eget livsprojekt på et velinformeret og velovervejet grundlag. På baggrund af definitionen ovenfor af, hvad det vil sige at have “reelt behov”for forsørgelsen,kan man også sammenfatte sagsbehandlernes opgave sådan,at de skal 44 • bringe dem,der ikke vil,til at ville • bringe dem,der ikke umiddelbart kan,til at kunne • lade dem,der slet ikke kan,passe sig selv • lade dem,der slet ikke vil,sørge for sig selv. Men først skal de altså finde ud af,hvem der er hvem.Det skal de gøre ved at indhente oplysninger om klientens hidtidige og nuværende situation, fra klienten selv og evt.fra andre (f.eks.læger eller projekter, som klienten deltager/har deltaget i), og ved at tolke klientens adfærd og kommunikation udenfor – og ikke mindst i – samtalen. Dette giver meget nemt anledning til et vældigt mummespil i møderne mellem de sagsbehandlere, der skal teste, og de klienter, hvis forsørgelse afhænger af vurderingen,og som derfor naturligvis som hovedregel vil søge at bevise,at de har “reelt behov”.Hertil bidrager også,at Aktivlinjen på forhånd sætter nogle uudsagte forudsætninger for samtalerne, herunder bl.a. den,at der er nogle,der ikke har viljen.Ellers var tvangen jo overflødig.Det medfører,at viljen altid på forhånd er sat “på dagsordenen”.Klienten ved,at sagsbehandleren har til opgave at vurdere, om han hører til disse “nogle”og vil som hovedregel søge at bevise, at det ikke er tilfældet. Samtalerne bliver dermed også vanskeligere at håndtere, fordi det i højere grad skal vurderes, hvad der er reelt, og hvad der er simuleret. Mennesker kan jo snyde, de kan lære sig spillet og strategisk fremstille sig selv anderledes,end de er. Men de kan jo også snyde sig selv og tro,at de f.eks.kan mere eller mindre, end de reelt kan eller kan komme til at kunne.
Det er en temmelig vanskelig opgave at vurdere, om viljen er der, og om evnerne mangler.Og hvad de evner,der er til stede,rækker til,eller hvad de kan udvikles til ved hjælp af hvilke tilbud og foranstaltninger. Hvordan ser man, om en klient, der giver udtryk for at have det godt, bare nødtvungent har affundet sig med situationen,eller om han nyder ledigheden i sit inderste hjerte? Hvordan kan man fremme viljen, hvis den mangler, så den kan accepteres som reel motivation? Og hvilken form for motivation er det,klienterne skal opnå – med hvilke midler? “Man kan,hvad man vil”,det hører til vores fælles børnelærdom.Alligevel er det nu ikke alle,der kan alt,hvad de gerne vil.Mon ikke vi er nogle stykker i den kategori? Hvordan spiller vilje og evne sammen? Måske giver man udtryk for manglende vilje som dække over, at man i virkeligheden ikke kan, eller ikke tror man kan. Måske forsøger man at fremstille manglende evner som dække over,at man i virkeligheden ikke vil. Hvad nu hvis man godt vil noget,men sætter forskellige betingelser:Hvis det ikke er for langt væk – hvis det er noget med mennesker – eller dyr? Skal man ville alting for at have viljen? Hvilken form for motivation er det udtryk for? Hvad hvis man godt kan én ting, men gerne vil en masse andre ting? Har man så viljen? Skal man altid holde sig til den ene ting man kan – og ville den? Hvis man ikke kan,hvad skal der så til for at komme til at kunne? Hvilket niveau skal man hjælpes frem til:Er det et AMU-kursus eller en pædagog-uddannelse, der skal til, før man kan siges at kunne? Endelig må arbejdsmarkedets behov jo også med i betragtning.Men hvilke af dem – på kort eller på længere sigt? Dette er blot et lille udpluk af de mange spørgsmål,der rejser sig i forbindelse med vurderingen af klientens “reelle behov”. Det er en svær opgave, der her tillægges sagsbehandlerne,og en overordentlig stor magt,som bliver så meget desto større som det nemt bliver meget uigennemskueligt,hvad der lægges til grund for vurderingerne. På den anden side står det forhåbentlig klart,at der ikke kan laves præcise regler for denne form for vurderinger. De må nødvendigvis overlades til konkrete individuelle skøn fra den sagsbehandler, der møder klienten, og som herigennem i væsentligt omfang definerer socialpolitikken. 45
Page 2 and 3: det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5: Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7: INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9: FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11: ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13: • klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15: kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17: gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19: for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21: geren til de processer, som definer
Page 22 and 23: som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25: familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29: kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37: 36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63: Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67: parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69: de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71: døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73: aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75: dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77: dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79: de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81: Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83: der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85: mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87: Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89: 88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91: Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93: mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?