Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

mentlig ingen medarbejder eller leder, der i forvaltningerne har orienteret nye medarbejdere om, at man ikke agerer menneskeligt eller involverer klienterne – det er tværtimod noget,nye medarbejdere efter en periode“får ind under huden”:“…de enkelte aktører [er] ikke alene bærere af normer og rutiner,men ydermere fungerer [de] som det“kit”, som“fylder hullerne ud”og i realiteten får systemet til at fremtræde som en stabil,sammenhængende“organisme”…”(Christensen & Molin, 1983:175).I de ofte turbulente socialforvaltninger med et væld af personaleudskiftninger,må man således antage, at socialiseringen af nyansatte – og det vil dermed også sige indlæringen af organisationens uformelle regler, rutiner og rollespil – sker temmelig hurtigt og forholdsvis systematisk,da organisationen ellers ville bryde sammen.Denne socialisering viste sig tydeligt i forvaltningsundersøgelsen. Som et led i undersøgelsen af samarbejdet mellem familier og rådgivere i forvaltningerne blev kommunernes organisatoriske rammer beskrevet via interview med familiernes rådgivere,afdelingslederne og kommunalpolitikerne.Sammenstillingen af disse interview peger på,at“mønsteret”i administrationens forhold til politikerne er parallelle med“reglerne”for sagsbehandlingen i forhold til de enkelte klienter. På den ene side er der en mangelfuld dialog og involvering mellem rådgivere og politikere, på den anden side en mangelfuld dialog og involvering mellem rådgivere og klienter. På den ene side er der et mangelfuldt beslutningsgrundlag i det politiske arbejde, på den anden side et mangelfuldt beslutningsgrundlag (viden om familiernes baggrund) i familiearbejdet.På den ene side er der en manglende målsætning i det overordnede socialpolitiske arbejde i kommunen,og på den anden side samme mangel i det daglige sociale arbejde med familierne. Ikke blot på sagsbehandlerniveau, men også på det styringsmæssige niveau,er der således mangler vedrørende dialog, mål og beslutningsgrundlag. Mangler som lader til at iværksætte aflæring af de metoder og redskaber, rådgiverne har med fra grunduddannelserne vedrørende eksempelvis dialog og målstyring,og mangler som lader til at nedtone kvalitetsvurderinger af og refleksion over det sociale arbejdes indhold og derved af socialarbejdernes adfærd.Socialiseringen til organisationsformen synes at være så stærk,at ikke blot familierne,men også de professionelle,lederne og politikerne ubevidst tilpasses denne.Alle lader til at “bøje”sig mod forvaltningens kultur. Selvom aktørerne giver udtryk for et “intellektuelt”ønske om at ville forandre,kan de indarbejdede rutiner bevirke,at de selv samme personer modarbejder forandringen.At iværksætte kulturbrydende aktiviteter eller etab- 92
lere rammer,som ændrer ved gamle “sandheder”,kan altså ikke blot sættes i gang ved at tegne de nye rammer eller ved at påpege mangler og etablere nye arbejdsredskaber, der dækker disse mangler. Dette kan indebære, at selv organisationsændringer eller forandringsprojekter, som er ønskværdige for medarbejderne – endog projekter som medarbejderne har foreslået – kan risikere at blive modarbejdet af dem selv. I forvaltningsundersøgelsen viste dette sig eksempelvis ved, at medarbejderne, trods ønske om at anvende undersøgelsens anbefalinger og resultater til en kvalificering af samarbejdet med klienterne, ikke var i stand til at ændre og bryde arbejdsrutinerne. Det fik som konsekvens,at principperne i anbefalingerne i løbet af afprøvningsåret “løb ud i sandet”.Ved fastholdelse af rutinerne blev den ønskede udvikling således forhindret. HJÆLPERENS R OLLESPIL Forvaltningsundersøgelsen viser,at socialarbejderne foretrækker to grupper af familier: For det første de mest hjælpeløse familier som efterspørger rådgiverens talenter,underkaster sig rådgiverens og systemets rammer for hjælp og er taknemmelige for hjælpen.Og for det andet de velfungerende familier som “taler på niveau” med rådgiveren, men samtidig underkaster sig rådgiverens og systemets rammer for hjælp. Derimod har socialarbejderne svært ved at tackle og kunne lide familier, som modarbejder regler og rammer og ikke ønsker at være hjælpeløse. De udtrykte karakteristika vedrørende“ønske-klienten”, som socialarbejderne fremkommer med,tyder på at være temmelig ubevidste.Ingen socialarbejder har beskrevet deres “bedste”klient som hjælpeløs og deres “værste” klient som stærk og modarbejdende. Det er sammenligningen mellem en række faktorer,som tegner dette billede – eksempelvis beskrivelsen af klientens baggrund og aktuelle livsvilkår samt rådgivernes angivelse af, hvilke familier de var glade for/trætte af at samarbejde med.Der er altså ingen tegn på,at der er tale om en bevidst stillingtagen.Tværtimod lader socialarbejderne ubevidst til at agere i en rolle,som fastholder magtpositionen og dermed ulighed i samarbejdet,en rolle som rådgiverne “slet ikke kan lade være med at påtage sig”,og som i den tyske litteratur er blevet karakteriseret som led i “hjælpersyndromet”(Schmidbauer, 1986; Bader, 1993).Behovet og trangen til at hjælpe andre indebærer et “dog/under-dog”forhold,som bliver hæmmende for et ligeværdigt samarbejde. Schmidbauer (1986: 40) definerer hjælpersyndromet som“…et forsøg på at tildække det brud mellem offentlig 93
Page 2 and 3:
det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5:
Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7:
INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9:
FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11:
ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13:
• klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15:
kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17:
gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19:
for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21:
geren til de processer, som definer
Page 22 and 23:
som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25:
familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27:
litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29:
kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31:
eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33:
aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35:
at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37:
36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39:
hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41:
må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63: Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67: parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69: de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71: døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73: aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75: dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77: dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79: de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81: Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83: der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85: mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87: Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89: 88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91: Når familierne i forvaltningsunder
Page 94 and 95: ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97: opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99: 98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101: uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103: alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105: umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107: Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109: i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111: DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113: kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115: an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117: essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119: tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121: lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123: an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125: kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127: som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129: noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131: kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133: og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135: sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137: ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139: at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141: slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?