Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Møderne mellem socialforvaltningen og de tunge mænd opleves derfor af
både socialarbejderne og af klienterne som problematiske eller direkte konfliktfyldte.
Begge parter har opbygget negative forventninger til møderne.
Møderne mellem socialarbejderne og klienterne er derfor ofte karakteriseret
ved deres forudbestemthed, idet socialarbejderne og klienterne har forud
bestemte roller i og forventninger til mødet, og disse skuffes sjældent.
Møderne producerer på denne måde selvopfyldende profetier,der tenderer
til at fastlåse socialarbejdere og klienter i bestemte forestillinger om og billeder
af hinanden.Resultatet heraf er bl.a.,at mange af disse mænd af socialarbejderne
skønnes og dømmes som værende uegnede til almindelige uddannelsesaktiviteter
og arbejdsmarkedsrettede aktiveringsforanstaltninger. De
dømmes så at sige uden for systemets og normalitetens rækkevidde, selvom
de lovgivningsmæssigt er omfattet af aktiveringens aktionsfelt.
de “tunge mænd”
Den dominerende maskulinitet (Connell, 1987) er den målestok ud fra hvilken,
mandlige tabere vurderes – både af mænd og kvinder. Disse mænd tilhører
en “vanæret gruppe” (Goffman, 1963). Som maskulinitetsfiaskoer
påkalder de sig ikke nærmere granskning eller forståelse. 4 De er,hvad de er:
nemlig i bedste fald en fiasko og i værste fald en byrde for og trussel mod
(lokal)samfundet.
For de mænd,der befinder sig på bunden af samfundet,er der begrænsede
muligheder for at hævde en identitet, der fremmer selvværdet. For at undslippe
denne fiaskostigmatisering forsøger nogle at opbygge en anden type
identitet, der kan give selvmening og selvtilhørsforhold. Nonn (1995) er af
den opfattelse, at først når mænd rammer bunden af samfundet – når deres
billede af den dominerende maskulinitet krakelerer og ikke længere kan
opretholdes – opnår de evnen til at se opad igen. Herefter muliggøres en
anden maskulinitet, der er mere plastisk og tolerant over for indbyrdes forskelligheder.
Denne alternative maskulinitet indebærer gensidig ærlighed,
omsorg,respekt og afhængighed mellem de mænd,der befinder sig på bunden
af samfundet.Disse mænd bliver på deres særegne måde kreative i deres
forsøg på at overleve.Denne omdefinering af maskuliniteten udvikles ud fra
et behov for at kunne sameksistere under vanskelige betingelser, men det
skaber også basis for en fælles følelse af (mod)magt og samhørighed.
Det er min opfattelse, at denne alternative maskulinitet og dens mulige
potentialer forbliver skjult for både mænd og kvinder, der er underlagt det
164