Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

En moderne velfærdsstat med et uhyre omfattende net af serviceydelser
og økonomiske overførsler er vanskelig at administrere ud fra et hierarkisk
princip og med anvendelse af regler og procedurer,der tilsigter detailstyring.
Det bliver derfor i en lang række tilfælde overladt til de udførende niveauer i
forvaltninger og institutioner at foretage afgørelser, der ikke er baseret på
regler,men bygger på skøn.Den væsentligste måde at sikre sig,at skøn foretages
på en rimelig måde, er ved at anvende professioner, der besidder en
faglig viden, eventuelt i kombination med lokale udvalg, der er politiskdemokratisk
sammensat.Dette betyder, at et problematisk punkt set fra en
magtsynsvinkel netop ligger i det grundlag,skønnene baseres på.Derfor er
det vigtigt,som det er gjort i denne bog,at sætte fokus på den “viden”og de
kundskaber og normer,disse skøn hviler på.
DE “ TUNGE” KLIENTER
Befolkningen er differentieret efter økonomiske, sociale og kulturelle forudsætninger
og ressourcer. Den ovenfor beskrevne udvikling i retning af
“ledelse af individer”forudsætter på mange måder statsborgere med relativt
gode basisressourcer.Det er ikke alle,der umiddelbart er i stand til,parate til
eller enige i,at det gælder om at øge deres selvbestemmelse,samt tage et eget
ansvar for deres “selvudvikling”og for udvikling af deres kompetencer.Endvidere
har ressourcestærke individer og grupper ofte større indsigt i og lettere
ved at forstå systemets måde at virke på. Grupper med få ressourcer har
større risiko for social udstødning,og de forøgede krav til individets selvstyring
og den større læggen vægt på selvansvar kan ligefrem være med til at
forstærke denne risiko. Mange sociale klienter, især de grupper vi har
beskæftiget os med her,repræsenterer desuden,hvad man har kaldt “wicked
problems”,dvs.at de har komplicerede og vanskeligt løsbare problemer af en
type,hvor en regelstyring kommer til kort.
Selv om der er tale om komplekse sociale processer uden skarpe overgange,kan
man rent analytisk skelne mellem to tærskler i de sociale processer,der
kan tænkes at føre fra fuld social integration og inklusion og ud imod
en mere permanent marginaliseret eller udstødt position. Den første er
tærsklen mellem svag og stærk marginaliseringsrisiko.Her drejer det sig om
et skel mellem på den ene side midlertidige og mindre alvorlige problemer
og på den anden side mere permanente problemer. Den anden tærskel går
inden for sidstnævnte gruppe mellem på den ene side situationer, hvor der
stadig synes at være rimeligt gode chancer for at fastholde eller genetablere
189