Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

dermed medtænke de modstrategier og handlemønstre, disse giver anledning til blandt de undertrykte eller tilsidesatte parter.Og det vil i nærværende sammenhæng først og fremmest sige klienternes handlemønstre og modstrategier. Et centralt begreb i denne sammenhæng er mestringsbegrebet, der sammenfatter hvordan personer eller grupper af personer opbygger egne billeder/modbilleder af deres arbejdsløshedssituation,bestemte handlinger eller handlemønstre og/eller egentlige modstrategier i forhold til forvaltningens klassifikationer og dominerende “sandhed” (se Kaul & Kvande, 1991; Halvorsen, 1996;Rantakeisu,Starrin & Hagquist, 1996,der hver især identificerer forskellige mestringsstrategier blandt unge arbejdsløse). I undersøgelsen af aktiveringen i Herlev (Ebsen, Guldager & Hagen, 1999) beskrives,hvordan mestringen tager udgangspunkt i den aktuelle situation,klienterne stod i og i deres livshistorie (Guldager, 2000).Livshistorien rummer erfaringer med tidligere perioder af arbejdsløshed, passivitet eller kriser, og dermed en begrundelse for evnen til at ændre situationen. Begge dele veksler samtidig og kan give anledning til forskellige håndteringer af samme situation.I klienternes beretninger fremgår, at sagsbehandlerne ikke spørger om deres livshistorie og ikke beder dem om at fortælle og begrunde deres strategier for at mestre arbejdsløsheden. De får ikke viden om netværk, om interesser og ofte heller ikke om de mange afslag. De får heller ikke viden om holdninger til at være arbejdsløs,f.eks.om klienterne skammer sig over situationen eller deres evt. sociale problem. De får også kun sjældent at vide,hvad klienterne tror om fremtiden på arbejdsmarkedet og i deres liv.Det er temaer,som ikke er nævnt i loven og i kommunernes vifte af tilbud,hvilket betyder, at klienternes egne strategier sjældent bliver formuleret eller bragt i spil. Et andet tema, som påvirker mestringen af arbejdsløsheden, er klienternes opfattelse af og erfaringer med forvaltningen (se Hessle, 1988; Svedberg, 1995; Solheim, 1996). Det var især klienter med en langvarigt eller tidligere kontakt til socialforvaltningen, som beskrev, hvordan de havde relativt små forventninger til sagsbehandlernes arbejde. De forventede ikke reelt at få bistand til deres problem, og bar ofte på en stor vrede over, hvor lidt eller forkert hjælp de tidligere havde fået. Det førte for nogen til en strategi, hvor de ikke fortalte om problemerne, som i Frederiks tilfælde, eller konstruerede deres egen aktivering, som i Sofies tilfælde. Eller blot lod stå til og forholdt sig aflukket og passivt i forhold til sagsbehandlerens udspørgen og udspil. 76
På denne baggrund kan man med Foucault i tankerne sige,at man i sammenstødet mellem det givne sandhedsregime (klassifikationssystem) på den ene side og klienternes mestringsstrategier på den anden,står i et skæringspunkt mellem magtens disciplinering/undertrykkelse af klienter og magtens “produktive”kraft.Denne består i et forandringspotentiale,der hviler på systemets kapacitet (samt vilje og ønske) om at lade sig påvirke af modmagtens (dvs. klienternes) selvklassificering/modklassificering, handlemønstre, mestrings- og modstrategier.Her ligger i vores øjne en meget vigtig faglig og etisk udfordring for det kommunale aktiveringsarbejde,hvis det – i et magtperspektiv – vil sikre sig mod overgreb på eller undertrykkelse af klienter. AFRUNDING Vi indledte artiklen med at påpege, at kampen om sociale klassificeringer var en kamp, som handlede om samfundets måde at organisere forskellige befolkningsgrupper i forhold til hinanden. Denne kamp er ikke kun en kamp i ord og skrift,men i høj grad en kamp som foregår mellem klient og sagsbehandler i det sociale system rundt om i landets socialforvaltninger. Klassificeringen sker ud fra de temaer om kvalifikation,social udsathed og villighed, som er nedfældet i loven.Temaerne strukturerer sagsbehandleres kontakt og samtale med klienterne. Klienter klassificeres med en primær intention om at mobilisere deres og systemets ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet,men i nogle tilfælde med den konsekvens,at nogle via tilkendelse af førtidspension bliver demobiliseret i forhold til arbejdsmarkedet. I mellemrummet mellem de to hovedklassifikationer (arbejde eller førtidspension) folder en række underklassifikationer sig ud. De mest brugte underklassifikationer er arbejdsmarkedsparat og ikkearbejdsmarkedsparat,som ofte modsvares af forvaltningens opdeling i afdelinger.Dermed bliver klassifikationen bestemmende for afdelingernes magt og indflydelse,og et vigtigt internt tema i udviklingen i organisationen.Der er dermed mulighed for at organisationens praksis løsriver sig fra klientgruppens faktiske og meget forskelligartede situationer. I den videre klassificering defineres klienterne i forhold til de tilbud,som sagsbehandlere råder over, og som kommunen har bestemt kan gives. Hvis der er mange typer af tilbud,er der mulighed for mange klassificeringer,hvis der er få, må klienterne klassificeres simpelt.Tilbuddene har principielt til formål at virke mobiliserende,men der er også tilbud,som blot giver en illusion om,at der sker noget,og loven overholdes.De er reelt med til at fasthol- 77
Page 2 and 3:
det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5:
Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7:
INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9:
FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11:
ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13:
• klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15:
kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17:
gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19:
for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21:
geren til de processer, som definer
Page 22 and 23:
som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25:
familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29: kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37: 36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63: Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67: parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69: de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71: døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73: aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75: dre styret af fastlagte procedurer
Page 78 and 79: de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81: Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83: der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85: mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87: Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89: 88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91: Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93: mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95: ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97: opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99: 98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101: uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103: alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105: umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107: Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109: i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111: DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113: kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115: an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117: essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119: tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121: lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123: an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125: kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?