Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

dre styret af fastlagte procedurer og temaer. Der bliver mere plads til klientens
beretning.Men også her er det sagsbehandleren,der styrer samtalen og
beslutter, hvad der skal ske. Hun vælger blot at styre den på en anden måde
end i de øvrige eksempler.
Sagsbehandlere afgør,hvor meget klienter kommer til orde.Det er muligt
med lovens bestemmelser om det individuelle skøn at give plads til en klients
beretning,så dennes særlige situation kommer til at indgå i vurdering
og beslutning.Styringen af samtalen kan ske med forskellige teknikker. I
nogle tilfælde styres de af på forhånd fastlagte procedurer (skemaer), og i
andre tilfælde af sagsbehandlernes improvisation over et eller flere af lovgivningens
temaer.Samtaler ud fra procedurer eller snævre tematiseringer giver
mindst plads til klienters egne beretninger. Undersøgelserne tyder på,at de
er uhensigtsmæssige over for klienter med sociale problemer,dvs.når temaet
er social udsathed.
En tredje klassificeringsteknik er at sikre, at klienten er motiveret for at
handle. Det ligger i temaet om villighed, men skyldes også en grundopfattelse
af,hvad der skaber de bedste resultater.I samtalerne lægges der vægt på,
at klienten selv er motiveret for at handle,og ikke blot gør,hvad sagsbehandlerne
siger. Det bygger på en forestilling om,at når klienten af egen fri vilje
ønsker at gøre noget,er der større sikkerhed for,at det fører til et godt resultat.Sagsbehandlerne
forsøger derfor at sikre sig,at klienterne selv træffer
den “rigtige”beslutning:
74
Der er ikke nogen beslutning nu; gå hjem og tag den med ro; tænk over
det og imens vil jeg [sagsbehandleren] prøve at finde en løsning. Ring til
mig, når du har taget en beslutning (Guldager&Ebsen, 2001: 19).
Jamen, jeg [klienten] havde forventet, at jeg ville referere fra reva-institutionen,
og så skulle vi aftale, at så tog jeg på projektet på mandag. Hun
havde sagt, at du skal have lov til at vente på en afklaring med din kæreste,
og derfor så havde hun snakket om, jamen på reva-insitutionen er der
altid en tre-fire måneders ventetid, så inden den tid må du også være mere
afklaret med din kæreste. Så det var faktisk først noget, der skulle være fra
næste år, men projektet tror jeg er hu-hej og her, men jeg ved det ikke
(Guldager & Ebsen, 2001: 33).
Der foregår således en forhandling mellem sagsbehandler og klient,hvor klienterne
inden for visse rammer får mulighed for at træffe en beslutning.Klienten
i det 2. citat ovenfor endte med at acceptere, at hun skulle henvende
sig på den pågældende revalideringsinstitution,men fik nogle måneder til at