Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

lederens afvisning skal tolkes i lyset af hans beskrivelse af kvindens private
situation som meget vanskelig,og derfor ikke forenelig med pasningen af et
praktikforløb. Kvinden beskrev derimod ikke sin nye status som uforenelig
med at passe et praktikforløb og gav udtryk for at være blevet snydt.Begge
forestillinger giver mening i deres respektive forklaringsuniverser.
de finitionsproc e s se n
Konflikten mellem projektlederen og kvinden kan anskues som en kamp
om definitionen af situationen (Goffman,1990). Striden gælder den betydning,
kvindens privatliv skal tillægges for hendes mulighed for at blive selvforsørgende.
Projektlederen handler ud fra en socialpædagogisk tolkning af
situationen, hvor han skønner, at kvindens nye sociale identitet som enlig
mor (anskuet som en negativ begivenhed), gør det vanskeligt at passe et
arbejde. Kvinden reagerer derimod ud fra en forståelse af, at stedet skal tilbyde
praktikforløb efter en given periode, da denne mulighed fremmer
chancerne for at blive selvforsørgende. Hun beskriver, at hun er sluppet for
en besværlig mand (anskuet som en positiv begivenhed) og på grund af sin
nye status har fået mere energi, og derved øget sine chancer for at kunne
gennemføre et praktikforløb. Det er i sammenhængen uvæsentligt, om
kvinden er helt urealistisk i sine forhåbninger og ønsker – altså, hvorvidt
hendes private situation reelt ville være en forhindring for at gennemføre
et praktikforløb. Det væsentlige er, at der i denne konflikt er to helt forskellige
fortolkninger af forløbet på spil – to meget forskellige definitioner af
situationen – og at det er projektlederens definition, der sejrer. Projektlederens
vurdering af situationen “vandt” med den konsekvens, at kvinden ikke
fik mulighed for at påbegynde det praktikforløb, hun følte sig berettiget til.
Pointen er, at der er mange tolkninger af en given situation på spil i enhver
interaktion mellem mennesker. Men at det ikke er alle tolkninger – selvom
de for de involverede parter føles meget virkelige – der får konsekvenser i det
sociale liv.
Muligheden for at skabe konsekvenser i det sociale liv afhænger som sagt
af, hvorvidt de interagerende parters handlinger reproducerer og stadfæster
institutionens doxa. Når den pågældende projektleder udtalte sig om det
vigtigste i sit arbejde til mig, beskrev han sin funktion som hjælper, og sagde,
at hans opgave i stort omfang handlede om at opdrage klienterne. Han
fortalte:
120