Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

ke øl. Men de anvender også værestederne for sindslidende, som tilbyder et varmt og billigt måltid mad. Samtidigt udgør de én af socialforvaltningens faste klientgrupper, og mange sendes derfor med jævne mellemrum i aktivering i de lokalt oprettede aktiveringsprojekter. 3 Ved i det følgende primært at belyse, hvorledes denne gruppe af mænd konfronteres med og oplever forskellige typer af mikromagtrelationer på forskellige steder-at-være i bydelen,forsøger jeg at give et mere samlet billede af,hvordan mikromagten udspiller sig lokalt for en særlig gruppe af marginale mennesker. SOCIALFORV ALTNINGEN OG DE “ TUNGE MÆND” Det offentlige sociale arbejde har politisk pålagte rammestyringer og har på mange måder helt andre arbejdsbetingelser end det frivillige sociale arbejde. Ofte opfattes det offentlige og det frivillige sociale arbejde dog som komplementært – med hver deres opgaver og arbejdsmetoder.Især over for visse grupper af marginale mennesker såsom hjemløse og sindslidende anses det frivillige sociale arbejde som værende langt bedre i stand til at etablere kontakt og udøve mellemmenneskelig omsorg end det offentlige sociale arbejde (Villadsen et al., 1998).Fra politisk hold er dette i hvert fald den dominerende måde at anskue relationen på mellem det offentlige og frivillige sociale arbejde (jævnfør Socialministeriet, 1997 og 1998). Denne tilsyneladende komplementaritet mellem det offentlige og frivillige sociale arbejde er imidlertid ikke kun af symbiotisk karakter,men antager også modsætningsfyldt karakter,når det drejer sig om integration af visse grupper af marginale mennesker, der befinder sig i krydsfeltet mellem forskellige socialpolitiske aktionsfelter og integrationsformer. Der forekommer her en indbygget ambivalens i det overordnede socialpolitiske styringsrationale, når det offentlige f.eks.både varetager aktiveringsindsatsen og finansierer rammerne (skurvogne,el og vand) omkring øldrikkernes væresteder. Mange marginale menneskers sociale liv i Kongens Enghave er tæt knyttet til de væresteder,der drives af de frivillige sociale organisationer eller til de selvorganiserede og uorganiserede væresteder.Deres sociale integration her er netop betinget af deres marginalitet og manglende selvforsørgelse.Deres forsørgelsesgrundlag er omvendt betinget af deres rolle som klienter i den lokale socialforvaltning,og formålet med det offentliges aktiveringsindsats er primært at skabe en normaliserende integration, således at marginale mennesker kan blive selvforsørgende og selvhjulpne.Derfor er det offentlige 162
sociale arbejdes succes netop også bestemt af, om det det lykkes at rykke marginale mennesker ud af de marginale fællesskaber, som de færdes i og føler sig knyttet til og (gen)indsætte dem i “normale”fællesskaber. I dette ærinde synes det for medarbejderne i den lokale socialforvaltning imidlertid som om,de støder panden mod en mur.Der er i Kongens Enghave især en gruppe af mænd,som socialarbejderne har svært ved at få revet løs af de marginale fællesskaber. Disse mænd defineres af socialarbejderne som“tunge sager”,og de opfattes som værende mere eller mindre uden for rækkevidde af det almindelige sociale normaliseringsarbejde,selvom de aktuelt befinder sig i aktiveringens aktionsfelt. I Kongens Enghaves socialforvaltning hæftes betegnelsen “tunge sager” således på de klienter,som ligger langt fra socialarbejdernes normalitetsbilleder, og som de anser for vanskelige at stille noget op med.Disse sager fylder mentalt op i socialarbejdernes bevidsthed.De “tunge sager”er næsten alle mænd,og disse karakteriseres af socialarbejderne som “sølle mænd”,der har mistet arbejde og familie,og som ofte har et stort alkoholforbrug eller andet stofmisbrug. Selvom der ikke er flere mænd end kvinder registreret blandt klienterne, føler socialarbejderne, at socialforvaltningen er fyldt op med “tunge mænd”.Kvinder opleves i langt højere grad som lette sager,fordi de gør eller måske angiver at gøre,hvad socialarbejderne anbefaler dem at gøre, hvorimod de “tunge mænd” ofte er genstridige eller stiller spørgsmålstegn ved hensigten og hensigtsmæssigheden i “handlingsplanen”.De tunge sager bliver således også tunge – erkendes det af nogle socialarbejdere – fordi socialarbejderne på forhånd blokerer over for disse mænd;fordi de ikke kan forstå dem,ikke kan kommunikere med dem eller ikke kan lide dem.Samtidig er det socialarbejdernes opfattelse, at de ikke er i besiddelse af de redskaber eller socialteknologier,der skal til for at hjælpe eller påvirke disse mænd til at ændre livsførelse. På denne måde etableres et bestemt sandhedsregime og hermed en selvforståelse i socialforvaltningen, der er betingende for relationerne internt i systemet og for systemets relationer til omverdenen.Der etableres derved et “praksisregime”(Foucault, 1991),der både ekskluderer de “tunge mænds” virkelighedsbilleder og producerer de “tunge mænd”som afvigere. Samtidigt bliver eksklusionen også til en betingelse for inklusionen i systemet.Ved at definere nogle klienter som “tunge sager”henvises de til et særligt rum,til “tungsagsafsnittet”som det kaldes internt i forvaltningen i Kongens Enghave, og til en særlig diskurs om hvad systemet skal stille op med de “tunge sager”, f.eks.i forhold til hvordan de mest hensigtsmæssigt kan aktiveres. 163
Page 2 and 3:
det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5:
Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7:
INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9:
FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11:
ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13:
• klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15:
kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17:
gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19:
for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21:
geren til de processer, som definer
Page 22 and 23:
som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25:
familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27:
litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29:
kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31:
eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33:
aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35:
at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37:
36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39:
hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41:
må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43:
Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45:
VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47:
HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49:
Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51:
J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53:
kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55:
På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57:
modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59:
24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61:
Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63:
Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65:
I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67:
parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69:
de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71:
døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73:
aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75:
dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77:
dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79:
de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81:
Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83:
der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85:
mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87:
Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89:
88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91:
Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93:
mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113: kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115: an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117: essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119: tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121: lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123: an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125: kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127: som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129: noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131: kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133: og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135: sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137: ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139: at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141: slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143: vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145: de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147: Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149: kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151: steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153: indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155: området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157: vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159: mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161: særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 164 and 165: Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167: mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169: at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171: påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173: gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175: den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177: Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179: og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181: holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183: litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185: Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187: nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189: DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191: en social integration,og på den an
Page 192 and 193: sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195: Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197: på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199: OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200: Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?