Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

itualer, træning i færdigheder og i de sociale relationer, der kræves for den
korrekte arbejdsudførelse, opnår et professionelt felt en spontan og ubevidst
konsensus blandt nye rekrutter. Det skær af objektiv faglighed, der
omgærder det professionelle håndværk, er rettelig set en cementering af
opfattelses-skemaer og socio-kulturelle konstruktioner, som er arbitrære i
den forstand, at de er resultatet af en bestemt historie, som kunne have
været anderledes.Ansvarsområde, problemtyper, klientgrupper og arbejdsmetoder
er historisk konstruerede størrelser, som accepteres som “naturlige”
efter at være reproduceret igen og igen i professionernes daglige praktiske
arbejde.
Det sociale arbejdes felt er præget af hvad Foucault kalder “eufemiseret
magt”, dvs. en magt, som kalder sig noget andet, f.eks. omsorg, støtte, eller
som fremstår som udtryk for den rigtige viden. Bourdieu har et tilsvarende
begreb for denne magt, nemlig “symbolsk vold” (Bourdieu & Wacquant,
1996: 151-152). Symbolsk vold kan beskrives som udøvelse af en magt, der
får de dominerede til velvilligt at bøje sig for en magt, de ikke engang selv
føler som magt. De udførte foranstaltninger og beslutninger inden for det
sociale arbejdes forskellige felter synes at være legitime og at bygge på de
bedste intentioner. De synes at være noget, der på ingen måde ligner
voldshandlinger, men volden ligger i, at det synes urimeligt, selvmodsigende
eller umodent at anfægte bestræbelser, der bygger på de bedste hensigter,
som oven i købet er udtryk for den seneste professionelle fagviden på
området.
Der kan her peges på tre mere konkrete eksempler på en bourdieusk analyse
af det sociale felt.Det første eksempel vedrører de deltagende personers
placeringer i det overordnede sociale rum i samfundet.Typisk vil de professionelle
faggrupper og deres klienter have forskellige positioner i det sociale
rum;disse er udtryk for forskelle i de to gruppers respektive økonomiske og
kulturelle kapital,og der er tilsvarende væsentlige habitus-forskelle mellem
de to grupper, dvs. mere eller mindre grundlæggende forskelle i livsindstillinger.
Groft sagt er mødet mellem systemrepræsentanter og de grupper af
sociale klienter, som vi beskæftiger os med her, et møde mellem en forholdsvis
velplaceret gruppering og en forholdsvis svagt placeret gruppering
i det sociale rum.Og det er et møde mellem to grupperinger,som kan have
meget forskellige opfattelser af, hvad et godt liv vil sige, hvordan børn skal
opdrages,hvad lykke vil sige osv. Man kan her med en vis forsigtighed tale
om et møde mellem to sociale klasser,hvor den ene i kraft af sin legale myndighed
over for den anden i det konkrete møde indirekte også har mulighed
17