Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISITATIONSSAM TALER PÅ AKTIVERINGSOMRÅDET annette car sten s Anja 1 er en enlig kvinde på 28 år. Efter 10. klasse tog hun efg-basisår inden for Handel og Kontor, men fik aldrig en praktikplads.Som 17-årig havde hun to måneders arbejde som rengøringsassistent.Siden har hun ikke været på arbejdsmarkedet. Som 18-årig forsøgte hun hf i nogle måneder, men holdt op igen. Hun har modtaget kontanthjælp i ca. 9 år. Før aktiveringspligten blev indført for over 25-årige (1994),har hun i alt deltaget i 11 ugers edb-kurser. Hun har ikke været interesseret i at gå i gang med noget og har afvist alle forslag fra sagsbehandlerne gennem årene.Ved opfølgningssamtalerne har hun fremtrådt som en forsagt og tilbageholdende person,der ikke kunne komme i tanker om noget, hun havde lyst til. Hvad hun faktisk fik tiden til at gå med,vides ikke.I 1994 blev hun mod sin vilje sendt på et afklaringskursus,som blev fulgt op med et AMU-forløb. Derved opfyldte hun lige akkurat kommunens retningslinier for omfanget af deltagelse i aktivering.I foråret 1995 kommer hun til opfølgningssamtale. Sagsbehandlerens forhåndsforventning er, at hun fortsat ikke har lyst til noget.Til hendes 2 overraskelse møder Anja imidlertid som en livfuld person, der udstråler en vis selvtillid.Hun taler f.eks.en del,har flere lange replikker fra starten,og afbryder flere gange sagsbehandleren for at få sine egne pointer igennem. Efter en snak om forløbet på AMU, som Anja har været glad for, fortæller hun,at hun nu har fundet frem til,at hun ønsker sig en uddannelse som køkkenassistent og vil søge ind på skolen. Hvis det ikke lykkes at komme ind, har hun som alternativ tilmeldt sig nye kurser på AMU inden for rengøring. Det udløser følgende replikskifte: 3 28 S: Imponerende! (ja – A griner lidt) – Flot! Sådan skal det være! Men det vil sige, at vi kan egentlig lave en handlingsplan gående ud på, at du vil være køkkenassistent. A: Det kan vi godt. S: Og at du melder dig til nu.
A: Ja,det kan vi godt. S: Og at alternativet så er,at du går på AMU-kurser fortsat. A: Ja,det kan vi roligt gøre. S: Jaah! Det er jo – det er en fornøjelse! Her er en venlig og bekræftende sagsbehandler. Det er et rart og positivt møde mellem system og klient.Klienten får bekræftelse og styrkes i sin positive selvopfattelse som støtte til at komme videre i sit liv:komme ud af systemet og blive selvforsørgende og realisere sig selv via en plan, hun selv har fundet frem til.Som de fleste af os umiddelbart ser det,er dette vel opfyldelsen af essensen af velfærdssystemets sigte: At hjælpe og støtte, at drage omsorg og give rammer og muligheder for,at den enkelte kan finde frem til og realisere sit eget livsprojekt? Eksemplet kan måske også bekræfte os i, at det ikke nødvendigvis er så tosset at stille krav om deltagelse i aktivering som støtte til den enkeltes udvikling af autonomi og identitet – en vigtig forudsætning for at klare sig i det moderne samfund. Umiddelbart er Anja en af aktiveringsområdets succeshistorier.Alle sagsbehandlere kan berette om tilsvarende historier,som hører til dem,man glæder sig over i det daglige arbejde. Når man taler om det magtfulde møde mellem system og klient, ser man ofte for sig:ubehagelige, skrankepaveagtige sagsbehandlere, som på en nedladende, afvisende, eller endog truende måde åbent demonstrerer deres magt over de underkuede klienter. Det er den fremstilling,man som oftest kan læse om i aviserne, og som man ganske givet også kan finde eksempler på.Men det er ikke det mest almindelige. Jeg har valgt eksemplet med Anja som indgang for i det følgende at illustrere, at der – uanset det rare, venlige, positive møde mellem sagsbehandler og klient – ikke desto mindre er tale om et overordentlig magtfuldt møde.Et møde som både er kendetegnet ved en meget asymmetrisk magtfordeling mellem de to deltagere, og et møde gennem hvilket sagsbehandleren definerer den danske socialpolitik og velfærdssystemets opgaver. Udgangspunktet for denne artikel, som bygger på min undersøgelse af klientsamtaler på aktiveringsområdet (Carstens, 1998),er således,at det i vidt omfang er sagsbehandlerne,der definerer socialpolitikken. 4 Det gør de bl.a. via selve samtalerne og de vurderinger, de laver af klienterne, som grundlag for de afgørelser, de træffer. Heri ligger socialpolitiske valg og prioriteringer,der samtidig udtrykker bestemte menneske- og samfundssyn.Det gælder,hvad enten sagsbehandlerne er opmærksomme på det 29
Page 2 and 3: det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5: Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7: INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9: FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11: ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13: • klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15: kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17: gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19: for at fremstille sin habitus’spe
Page 20 and 21: geren til de processer, som definer
Page 22 and 23: som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25: familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37: 36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63: Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67: parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69: de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71: døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73: aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75: dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77: dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79:
de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81:
Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83:
der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85:
mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87:
Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89:
88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91:
Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93:
mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?