Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

holde og adfærdspåvirke marginale mennesker i lokalsamfundet,frem for at
udvikle mere omfattende og sammenhængende politikker til at bekæmpe
marginaliseringen og skabe en større social integration og sammenhængskraft
i samfundet som helhed.I en negativ udlægning af de marginale rums
politik kan man hævde, at der er tale om en ny type indespærring.Det er
ikke en fysisk, men en symbolsk indespærring. Marginale væresteder og
marginale (lokal)områder kan medvirke til at skabe en accept af de begrænsninger,marginale
grupper er underlagt i det sociale og fysiske rum.De sociale
og rumlige differentieringer og hierarkiseringer kan komme til at virke
naturlige og uforanderlige.Hermed usynliggøres og umuliggøres forestillinger
om alternativer.Marginale mennesker og marginale steder vil imidlertid
som regel indebære en udfordring over for dominerende opfattelser af
et samfunds måde at indrette sig på.Ved at repræsentere det anderledes og det
afvigende markerer marginalitet på den ene side sin modsætning:hvad der er
rigtigt og normalt.På den anden side kan marginaltet også tilbyde en udfordring
af de eksisterende placeringer og ordninger af mennesker og rum.
De marginale rums politik repræsenterer en form for mikromagt,der er en
hybrid mellem magtudøvelsen i de lukkede og totale institutioner i det disciplinære
samfund og de mere fluktuerende og nomadisk prægede former for
mikro-magt,som udøves i kontrolsamfundet.Væresteder er en slags institutioner,men
det er åbne institutioner,de opsamler marginale mennesker og
reducerer dermed deres nomadiske flakken rundt i det offentlige rum.Hermed
formindskes den forstyrrelse af normale menneskers bevægelsesmønstre,som
marginale mennesker kan afstedkomme,og som kan skabe konflikter
og risici på uventede og uforudsete måder.Væresteder kan på denne
måde karakteriseres som“post-panoptiske”institutioner (jf.Foucault 1994).
De marginale rums politik er forskellig fra tidligere tiders forsøg på at organisere
og udøve magt på marginale steder i den forstand,at panoptiske institutioner
var etableret med henblik på at adskille det normale fra det marginale
og at overvåge og disciplinere afvigende mennesker i lukkede marginale
rum.Dette kan også udtrykkes ved at sige,at grænsekontrollen og brobygningen
mellem det normale og det afvigende har ændret sig fra at foregå i
aflukkede institutioner til at foregå i åbne institutioner.Denne type postpanoptiske
institutioner suppleres imidlertid med nomadiske former for
reguleringsmekaniser og magtprincipper,fordi f.eks.hjemløse og narkomaner
lever en nomadisk tilværelse i det offentlige rum.Gadeplansarbejde er en
måde at følge i fodsporene på marginale mennesker,der lever på gaderne.
Gadeplansarbejde handler imidlertid ikke kun om at observere og eventuelt
180