Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

noter
1 Kommunale aktiveringsprojekters formål er at bringe klienterne nærmere arbejdsmarkedet
ved hjælp af en række forskellige metoder. Amtslige revalideringscentrers
formål er at undersøge klienters fysiske, psykiske og sociale situation m.h.p.
at tilvejebringe materiale til kommunernes sagsbehandlere, som de derefter kan
inddrage i vurderingen af, om en klient skal i ordinær beskæftigelse, i flexjob, i
skånejob eller have pension. Det konkrete indhold i projekterne/på værkstederne
spænder vidt, fra helt traditionelle monteringsopgaver til mere psykologisk inspireret
undervisning med vægt på klientens psykosociale situation. Tilsvarende har
de ansatte forskellig erhvervsbaggrund og uddannelse bag sig; nogle er skolelærere,
andre håndværkere, og atter andre har en baggrund i det private erhvervsliv.
24 I Anstalt og menneske påpeger Goffman, at disse mindre privilegier måske er “den
mest betydningsfulde side af klientkulturen, og alligevel er det vanskeligt at fatte
for den udenforstående” (1997: 43).
34 Det er naturligvis ikke kun projektledere, som udøver magt i det skjulte, se f.eks.
Carstens analyser af mødet mellem sagsbehandlere og klienter (1998).
44 For en detaljeret diskussion af dette paradoks, se Jensen og Pless (1999) og Mik-
Meyer (1999).
5 Jf. Goffmans dramaturgiteori (1990).
6 Alle eksempler i dette afsnit stammer fra et fire måneders feltarbejde på et amtsligt
revalideringscenter, som jeg har gennemført i foråret 2001 i forbindelse med
mit ph.d.-projekt ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Tre prikker i
parentes (…) indikerer at noget er udeladt, og at jeg har sprunget frem i interviewet.
74 Disse klienter var ikke opmærksomme på, hvordan “sygdom”, lille arbejdsaktivitet
og mange pauser påvirkede de ansattes samlede vurdering af deres situation.
Konkret betød det, at “klient 2” fra dialogen fik en stor overraskelse, da det pludselig
gik op for hende, at hendes noget sløsede indsats betød, at hun måske ikke
ville blive godkendt til et revalideringsforløb.
84 Det er meget almindeligt, at værkstedsansatte værger sig ved at bruge betegnelsen
klient, da de ansatte mener, at deres bestræbelse om et ligeværdigt forhold til den
arbejdsløse vil blive modvirket af denne betegnelse.
94 I Social Identity (1996) leverer Jenkins en nuanceret diskussion af den interne og
eksterne dialektiske proces, som skaber social identifikation. Med afsæt i en række
teoretikere – blandt andre Bourdieu og Goffman – problematiserer han den essentialiserende
tænkning og knytter den eksplicit til stemplingsprocesser (Jenkins,
1996, 22ff.).
104 Dette eksempel stammer fra et seks måneders feltophold, som jeg gennemførte i
1997/1998, som led i min kandidatuddannelse ved Institut for Antropologi,
Københavns Universitet. Det er egne observationsnotater, som er lettere omskrevet
og præsenteret her.
128