Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

geren til de processer, som definerer visse personer som afvigere. Hans tese er,at det er erfaringen af at blive defineret og offentligt stemplet som afviger, som er det afgørende skridt i opbygningen af en identitet som afviger både hos personen selv og i hans eller hendes omgivelser. Erving Goffman har tilbudt en særlig vinkel på konstruktionsprocessen af afvigere, idet han fokuserer konkret på mikroprocesserne i den direkte interaktion mellem stab og indsatte på totale institutioner (Goffman, 1961), hvor de indsatte er til stede dag og nat, såsom psykiatriske hospitaler, eller mellem “normale”og “stigmatiserede”i hverdagens mange møder (Goffman, 1963). Goffmans analyser synes her at forudsætte, at der i forvejen er etableret,hvad Bourdieu ville kalde en bestemt doxa eller et bestemt system af professionelle kategoriseringer og bedømmelser. På denne baggrund viser Goffman f.eks.ved hjælp af begrebet “moralsk karriere”,hvorledes den potentielle afviger efterhånden defineres ind i en bestemt kategori som moralsk mindreværdig (Goffman, 1961: 117-155; 1963: 45-55). En typisk Goffman-formulering er her,at den potentielle afviger fratages muligheden for at fremstå som “et almindeligt menneske med de samme krav på at blive behandlet med respekt som alle andre” (Goffman, 1963: 17). Især i totale institutioner konstaterer Goffman forskellige moralske ydmygelsesprocesser, hvis konsekvens er, at der sker en nedbrydning af den indsattes tidligere identitet med dens eventuelt resterende forventninger om at kunne blive behandlet som enhver anden.Vedkommende skal lære at tilhøre en bestemt kategori, og de professioner og ansatte, som den indsatte møder, ved bedst, hvad der er godt for ham eller hende (Goffman, 1961: 24-60).I bogen Stigma analyseres interaktionen mellem “normale” og “afvigere” uden for institutionerne. Her vises det, hvor vanskeligt det er for “afvigerne” at håndtere deres mere eller mindre åbenlyse stigma. Stigma kan være a) fysiske handicaps og defekter, b) “moralske defekter” såsom homoseksualitet eller defekter, som man kan slutte sig til ud fra tidligere indlæggelse på psykiatrisk sygehus eller indsættelse i fængsel, eller c) gruppe-stigma som f.eks. tilhørighed til en bestemt “uønskværdig” etnisk gruppe (Goffman, 1963: 14). Goffman lægger yderligere op til nærmere analyser af de reaktionsprocesser, klienterne, de indsatte og de stigmatiserede benytter sig af (Goffman, 1961: 60-72).Han skelner mellem a) en dybere identifikation med de professionelles eller de “normales”situationsdefinitioner, b) en tilsyneladende tilpasning på baggrund af, at man har lært,hvad man skal gøre for at undgå problemer og udnytte systemet optimalt, og c) en egentlig oprørsk holdning.Til disse reaktionsformer kommer også muligheden af kollektiv orga- 20
nisering på basis af den kategori,som man tilhører. I denne sammenhæng slipper man imidlertid ikke helt for “eksperter”.I stedet for systemansatte står der mennesker parat,som forstår sig på,og som gerne vil tale en kategoris sag – hvad enten det drejer sig om kriminelle,hjemløse eller psykisk syge. Der er her ofte tale om engagerede,ressource-stærke personer,som ikke selv hører til den stigmatiserede kategori (Goffman, 1963: 31-45).Dette Goffman-perspektiv bringer således spørgsmålet op om afvigeres og klienters magtesløshed eller mulige modmagt i forhold til institutionernes,professionernes og normalitetens herredømme. Gade-arbejdere kan nævnes som eksempel på gruppen af engagerede personer,som gerne vil forstå og hjælpe.Gade-arbejdere er en interessant gruppe, idet de ofte definerer sig i opposition til “systemet” og som stående på klienternes side. De træder til,hvor systemet svigter og hjælper personer, som ikke kan varetage deres egne interesser, eller personer som ikke kan udnytte de muligheder for støtte og behandling,som de de facto har ret til.Et interessant spørgsmål er her, om gade-arbejderne forbedrer klienternes muligheder i det almindelige hjælpesystem,eller om de bidrager til at fastholde klienterne i en position uden for systemet;dvs.om gade-arbejderne skaber et eget subsystem af hjælp,støtte og kontrol,der fastholder,at offentlige systemer marginaliserer visse kategorier af vanskelige klienter. I forbindelse med Goffmans analyser kan man sætte fokus på to aspekter. For det første på begrebet “moralsk karriere”:I hvilken grad indebærer en indplacering i en bestemt kategori af sociale problemer et uudtalt tab af moralsk autonomi? Betyder selve det at blive inkorporeret i de sociale felters kategoriseringer,definitioner og behandlingsforslag et tab af retten til at definere sig selv, som tilkendes de fleste mennesker, som ikke er i kontakt med de sociale hjælpesystemer? I hvilket omfang er der knyttet uudtalte stigmatiseringer som moralsk mindreværdig til selve det at blive et tilfælde eller en sag i de sociale felters arbejde? For det andet kan man sætte fokus på spørgsmålet,om “afvigernes”eller klienternes mulige reaktioner på de disciplineringer, kategoriseringer og foranstaltninger, de bliver udsat for – gående fra fuld tilpasning til forskellige former for aktive (mere eller mindre velovervejede) reaktioner. Eller fører klientgørelsen måske til,at aktive reaktioner ofte får et præg, som kan føre til, at de opfattes som infantile og voldelige eller på anden måde blot bekræfter klienternes stempling som afvigere? Den social-interaktionistiske forskningstradition indeholder også forskning,der i højere grad end Goffman interesserer sig for de mere omfattende officielle og professionelle definitionsprocesser omkring sociale problemer, 21
Page 2 and 3: det magtfulde møde mellem system o
Page 4 and 5: Redigeret af Margaretha Järvinen J
Page 6 and 7: INDHOLD Forord 7 margaretha j ä rv
Page 8 and 9: FORORD Nærværende antologi er res
Page 10 and 11: ekendtgørelser,og fordi overskride
Page 12 and 13: • klientinddragelse i sager om an
Page 14 and 15: kategorier af tilfælde på trods a
Page 16 and 17: gen af forskellige former for magt
Page 18 and 19: for at fremstille sin habitus’spe
Page 22 and 23: som ligger på linie med Foucaults
Page 24 and 25: familier - og især mødrene - leve
Page 26 and 27: litte ratur Becker, Howard S. (1973
Page 28 and 29: kapite l 2 “ MOTIVATION” I VISI
Page 30 and 31: eller ej. Sigtet med min undersøge
Page 32 and 33: aktivlinjens sigte r Aktivlinjen -
Page 34 and 35: at hun har implementeret det fælle
Page 36 and 37: 36 S:Jamen,det ender jo med,at du f
Page 38 and 39: hold til nogle, der ikke er medlemm
Page 40 and 41: må i hvert enkelt tilfælde af myn
Page 42 and 43: Problemet er alligevel,at det ikke
Page 44 and 45: VURDERING AF “ REELT BEHOV ” Ef
Page 46 and 47: HVILKEN SOCIALPOLITIK FØRER SAGSBE
Page 48 and 49: Den gennemgående meget stramme afg
Page 50 and 51: J: Altså jeg vil faktisk gerne i g
Page 52 and 53: kelig grad bliver afklaret,og at ha
Page 54 and 55: På det uudsagte niveau forsøger h
Page 56 and 57: modsatrettede strategier i samtaler
Page 58 and 59: 24 Af anonymitetshensyn omtaler jeg
Page 60 and 61: Socialkommissionen (1992). Sorterin
Page 62 and 63: Idet disse principper producerer be
Page 64 and 65: I kommunerne er der ansat sagsbehan
Page 66 and 67: parat-afdelingen.Der fandt man en p
Page 68 and 69: de løbende er uenige i den måde,d
Page 70 and 71:
døren,hvis man har en aftale eller
Page 72 and 73:
aktiveres dér og ikke skulle køre
Page 74 and 75:
dre styret af fastlagte procedurer
Page 76 and 77:
dermed medtænke de modstrategier o
Page 78 and 79:
de en klassifikation af klienterne
Page 80 and 81:
Jensen,Signe & Mette Pless (1999).
Page 82 and 83:
der kan herske modsætninger mellem
Page 84 and 85:
mor i Christensen (1991: 102) “Hv
Page 86 and 87:
Interview med rådgivere viser dog,
Page 88 and 89:
88 Ved en tilfældighed var jeg ude
Page 90 and 91:
Når familierne i forvaltningsunder
Page 92 and 93:
mentlig ingen medarbejder eller led
Page 94 and 95:
ubarmhjertighed og privat varme, so
Page 96 and 97:
opnå belønning.Ud fra Faureholms
Page 98 and 99:
98 “…den barriere mod socialt s
Page 100 and 101:
uundgåelig og vedvarende, ser Goff
Page 102 and 103:
alforvaltninger, og man bør heller
Page 104 and 105:
umenneskelig - adfærd.Men klienter
Page 106 and 107:
Berg Sørensen,Torben (1995). Den s
Page 108 and 109:
i projektet og projektets organiser
Page 110 and 111:
DE ANSATTES FREMSTILLING AF SIG SEL
Page 112 and 113:
kliente rne s fore stillinger Denne
Page 114 and 115:
an satte s fore stillinger Som cita
Page 116 and 117:
essens De fire ansattes udtalelser
Page 118 and 119:
tionens doxa, den “dunkle hemmeli
Page 120 and 121:
lederens afvisning skal tolkes i ly
Page 122 and 123:
an satte s dobbelt rol le som hjæl
Page 124 and 125:
kommer til den erkendelse.Det er et
Page 126 and 127:
som ikke ved,at de ligger under for
Page 128 and 129:
noter 1 Kommunale aktiveringsprojek
Page 130 and 131:
kapite l 6 MAGTUDØVELSE I DEN SOCI
Page 132 and 133:
og ungeudvalget, at forældre og b
Page 134 and 135:
sige. Også nogle af de andre krite
Page 136 and 137:
ørneforsorgen.Indsatsernes virknin
Page 138 and 139:
at udløse foranstaltninger.I stede
Page 140 and 141:
slående træk i Hestbæks (1997) u
Page 142 and 143:
vist positive forebyggende effekter
Page 144 and 145:
de til normaliserende processer (Fo
Page 146 and 147:
Egelund,Tine (1997). Beskyttelse af
Page 148 and 149:
kapite l 7 MARGINALE MENNESKER I MA
Page 150 and 151:
steder igen er blevet taget i anven
Page 152 and 153:
indsats forsat er en stor gruppe me
Page 154 and 155:
området Kongens Enghave i forhold
Page 156 and 157:
vet lagt vægt på lokalsamfundenes
Page 158 and 159:
mikromagten ofte forekommer i kombi
Page 160 and 161:
særlige funktionsmåde, som tilstr
Page 162 and 163:
ke øl. Men de anvender også være
Page 164 and 165:
Møderne mellem socialforvaltningen
Page 166 and 167:
mange af de yngre mænd, der i dag
Page 168 and 169:
at integrere på arbejdsmarkedet,og
Page 170 and 171:
påvirkende. I denne sammenhæng bl
Page 172 and 173:
gen har forbedret deres sociale vel
Page 174 and 175:
den aktuelle livsstil relativt set
Page 176 and 177:
Den adfærdsregulering,som væreste
Page 178 and 179:
og territorialitet (Tonboe,1994).St
Page 180 and 181:
holde og adfærdspåvirke marginale
Page 182 and 183:
litte ratur Andersen,Hans Thor & Fr
Page 184 and 185:
Low,Setha M.& Irwin Altman (1992).
Page 186 and 187:
nem 1980’erne fremført en kritik
Page 188 and 189:
DE STRUKTURELLE RAMMER FOR DEN SOCI
Page 190 and 191:
en social integration,og på den an
Page 192 and 193:
sociale situation og fremtid.System
Page 194 and 195:
Omvendt kan man som nævnt ikke se
Page 196 and 197:
på at identificere en bestemt styr
Page 198 and 199:
OM FORFATTERNE Annette Carstens er
Page 200:
Jørgen Elklit, Birgit Møller, Pal
show all

Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?