Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

A: Ja,det kan vi godt.
S: Og at alternativet så er,at du går på AMU-kurser fortsat.
A: Ja,det kan vi roligt gøre.
S: Jaah! Det er jo – det er en fornøjelse!
Her er en venlig og bekræftende sagsbehandler. Det er et rart og positivt
møde mellem system og klient.Klienten får bekræftelse og styrkes i sin positive
selvopfattelse som støtte til at komme videre i sit liv:komme ud af systemet
og blive selvforsørgende og realisere sig selv via en plan, hun selv har
fundet frem til.Som de fleste af os umiddelbart ser det,er dette vel opfyldelsen
af essensen af velfærdssystemets sigte: At hjælpe og støtte, at drage
omsorg og give rammer og muligheder for,at den enkelte kan finde frem til
og realisere sit eget livsprojekt? Eksemplet kan måske også bekræfte os i, at
det ikke nødvendigvis er så tosset at stille krav om deltagelse i aktivering
som støtte til den enkeltes udvikling af autonomi og identitet – en vigtig
forudsætning for at klare sig i det moderne samfund. Umiddelbart er Anja
en af aktiveringsområdets succeshistorier.Alle sagsbehandlere kan berette
om tilsvarende historier,som hører til dem,man glæder sig over i det daglige
arbejde.
Når man taler om det magtfulde møde mellem system og klient, ser man
ofte for sig:ubehagelige, skrankepaveagtige sagsbehandlere, som på en nedladende,
afvisende, eller endog truende måde åbent demonstrerer deres
magt over de underkuede klienter. Det er den fremstilling,man som oftest
kan læse om i aviserne, og som man ganske givet også kan finde eksempler
på.Men det er ikke det mest almindelige.
Jeg har valgt eksemplet med Anja som indgang for i det følgende at illustrere,
at der – uanset det rare, venlige, positive møde mellem sagsbehandler
og klient – ikke desto mindre er tale om et overordentlig magtfuldt møde.Et
møde som både er kendetegnet ved en meget asymmetrisk magtfordeling
mellem de to deltagere, og et møde gennem hvilket sagsbehandleren definerer
den danske socialpolitik og velfærdssystemets opgaver.
Udgangspunktet for denne artikel, som bygger på min undersøgelse af
klientsamtaler på aktiveringsområdet (Carstens, 1998),er således,at det i vidt
omfang er sagsbehandlerne,der definerer socialpolitikken. 4
Det gør de bl.a. via selve samtalerne og de vurderinger, de laver af klienterne,
som grundlag for de afgørelser, de træffer. Heri ligger socialpolitiske
valg og prioriteringer,der samtidig udtrykker bestemte menneske- og samfundssyn.Det
gælder,hvad enten sagsbehandlerne er opmærksomme på det
29