Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

empowe rm e nt som socialte k nolog i
Som en reaktion over for nogle af de frustrationer, der er på aktiveringsprojekterne
i Kongens Enghave, har der bredt sig en forståelse blandt nogle af
jobvejlederne, projektlederne og – instruktørerne af, at aktiveringsprojekterne
må arbejde med en empowerment-tilgang, hvor de aktiverede inddrages
i beslutningsprocesserne og hermed opnår øgede kompetencer og
selvværd. Empowerment blev oprindeligt forstået som et middel til og en
proces hvorigennem magtesløse og undertrykte grupper kunne opnå magt
og selvbestemmelse. Empowerment-tankegangen har dog inden for de
senere år bredt sig som ringe i vandet, og empowerment-begrebet – i den
diffuse form det i dag antager – anvendes nu både inden for management i
private og offentlige virksomheder så vel som i det sociale arbejde med
marginale mennesker.Cruikshank (1999) har vist,hvordan empowerment –
forstået som et styringsmiddel til at bekæmpe eksklusion og magtesløshed –
kan sidestilles med andre typer af styringsrelationer og socialteknologier,
idet hensigten er at adfærdspåvirke individets evner til at handle og dermed
til at tage et medansvar for deres egne og andres liv. Som socialteknologi er
empowerment et middel til at handle i relation til andres handlinger. Empowerment
bliver til noget, som professionelle hjælpere skal sørge for at
marginale mennesker lærer at håndtere,således at de evner at få kontrol over
sig selv og deres liv. Empowerment er således ikke længere noget, som marginale
og underprivilegerede mennesker kæmper for at opnå, men snarere
noget som andre tilfører marginale mennesker (Baistow, 1995). Empowerment
er derfor ikke alene et spørgsmål om, at marginale mennesker opnår
magt til at ændre den eksisterende (dags)orden, men også om at skabe en
(dags)orden.Det er en form for styring,der arbejder gennem og med snarere
end mod de marginaliseredes subjektiviteter.
Fra projektledernes og – instruktørernes side har man ønsket at få en mere
aktiv deltagelse af de aktiverede i beslutningsprocesserne og bl.a.bedt dem
om at udpege en talsmand.De aktiverede har imidlertid hævdet retten til ikke
at blive“myndiggjort”.De vil ikke medvirke til at repræsentere et foretagende,hvor
de mener,at deres rettigheder reelt set er taget fra dem.For det første
mener de ikke at have eller kunne opnå indflydelse på de løn- og arbejdsvilkår,der
gælder for aktivering.For det andet er deres tilstedeværelse tvungen.
For det tredje oplever nogle sig paradoksalt nok også som“løsarbejdere”,idet
de efter en vis periode bliver tvunget til at forlade aktiveringsstedet igen.De
fyres så at sige fra aktiveringsstedet.Selv for dem,der på forhånd ikke er negativt
stemte over for aktiveringen,og som i det store hele oplever at aktiverin­
171