Det magtfulde møde mellem system og klient - Aarhus ...

de løbende er uenige i den måde,de klassificeres på,og forsøger at korrigere
den.De beretter,at det er svært at komme til orde overfor forvaltningen,og
at de med forskellige strategier forsøger at håndtere de kritiske temaer i lovgivningen.
Ole valgte selv at skifte afdeling, men endte alligevel i en utilfredsstillende
aktivering. Frederik og Sofie fandt strategier i forhold til villighedstemaet,som
sagsbehandleren kunne håndtere inden for kommunens
rammer. Peter og hans sagsbehandler oplevede, at han blev fejlklassificeret,
men i kraft af deres enighed blev han i en periode friholdt for aktivering.
Klienterne oplevede således kun i Peters tilfælde, at sagsbehandlernes
kendskab til dem som personer var afgørende.Det manglende personkendskab
bekræftes af en kvantitativ undersøgelse af sagsbehandlernes arbejde.
Den viser, at sagsbehandlere i gennemsnit mødte de langvarige kontanthjælpsmodtagere
med 104 dages mellemrum i 15-30 minutter,og hver tredje
gang var det en ny sagsbehandler (Ebsen, 2001b). Undersøgelsen viser
endvidere, at sagsbehandlerne afgrænser sig fra at tale om netværk,familie,
og klientens økonomiske forhold.
Når personkendskabet er så relativt overfladisk,er det kun i mindre omfang
klienterne selv,der kommer til orde.I stedet bliver sagsbehandlernes klassificering
vigtig.Det vil i første runde sige klassificeringen i arbejdsmarkedsparat
og ikke-arbejdsmarkedsparat,som giver adgang til to typer af tilbud.I anden
runde klassificeres klienterne mere detaljeret i forhold til de enkelte tilbud.I
den forbindelse forsøger klienterne at få de tilbud,som de oplever som mest
relevante.Dermed spiller det en rolle,hvilke tilbud kommunen råder over,
hvilket kan være meget forskelligt.I en kommune var der kun to projekter til
rådighed for de mindst kvalificerede og socialt udsatte (Ebsen & Guldager,
2001).I en anden kommune var der flere typer tilbud til rådighed i virksomheder,foreninger,institutioner,projekter
osv.,så klienterne i højere grad fik
mulighed for selv at vælge (Ebsen,Guldager & Hagen,1999).
Sagsbehandlerne vurderede, hvordan klienterne kunne håndteres og
bevæges inden for lovgivningens tre temaer. Deres muligheder var i høj
grad påvirket af de tilbud,de havde adgang til at give.Man kan sige,at klienter
blev klassificeret ud fra sagsbehandlernes vurdering af de tre temaer og
dernæst ud fra, om det var muligt at gøre noget med de tilbud, der var. I
undersøgelserne er der eksempler på,at klienterne forsøgte at komme på de
tilbud, som var mindst belastende, når de oplevede, at tilbuddene ikke var
relevante.Det kunne f.eks.være at blive placeret i frivillige foreninger,fordi
der var mindre kontrol eller bedre adgang til at indtage alkohol (Ebsen,
Guldager & Hagen, 1999).
68