Bind 4 - Rosekamp

100 Brix, C. C.
Frbg. med Nathalia Malvine Elfride Willemoes, f. 10. Jan. 1821
i Aarhus, d. 19. Maj 1860 i Kbh. (Frbg.), D. af Stiftsfysikus, senere
Etatsraad Frederik Vilhelm W. (1778—1860) og Mariane Elise
Hillerup (1791—1861). 2 0 5. Aug. 1862 i Kristiania med Caroline
Augusta Leontine Thaulow, f. 28. Okt. 1841 i Kristiania, d. 18.
Juni 1907 i Kbh., D. af Lektor, senere Professor Moritz Christian
Julius T. (1812—50) og Margareta Elisabeth Juel (1822—50).
B. blev Student 1836 fra Aarhus og cand. theol. 1842. Han
underviste efter sin Embedseksamen i forskellige Skoler, navnlig
i Borgerdydskolen paa Christianshavn, og beskæftigede sig i øvrigt
med historiske Studier, hvilke førte ham til Studierejser til Stockholm
og Uppsala (1845) og til England (1851). I Uppsala holdt
han under megen Tilslutning Forelæsninger over dansk Litteratur
og knyttede personlige Forbindelser, der vedligeholdtes gennem
Aarene. I det københavnske Studenterforeningsliv tog han en
ledende Del og var navnlig stærkt optaget af de skandinaviske
Bestræbelser. Okt. 1851 blev han Bestyrer for Efterslægtsselskabets
Realskole og forblev i denne Stilling til 1892. Under B.s Ledelse
voksede den gamle Skole i Betydning og Anseelse og udvidede
sin Virksomhed til ogsaa at omfatte Forberedelse til Artium. I en
Aarrække var B. Medlem af og senere Formand for Eksamenskommissionen
for Folkeskolens Lærere og Lærerinder. Det faldt
naturligt, at den smukke og repræsentative Mand med de livlige
politiske Interesser, den let flydende Veltalenhed og det udpræget
nationalliberale Sindelag snart blev draget ind i det offentlige Liv.
1858—92 var han Medlem af Kbh.s Borgerrepræsentation, hvor
han navnlig tog sig af Skole- og Forsørgelsesforhold, 1863—66
var han Medlem af Rigsdagens Landsting for Kbh., 1864—66 af
Rigsraadets og 1866—87 af Rigsdagens Folketing, i begge Perioder
valgt i Kbh.s 2. Valgkreds. I Begyndelsen af sin parlamentariske
Virksomhed tog han mere fremtrædende Del i den almindelige
politiske Forhandling, saaledes da han i Juni 1864 var Ordfører
for en Forespørgsel i Rigsraadets Folketing angaaende det Standpunkt,
hvorpaa Londonkonferencens Forhandlinger da befandt sig,
og senere under Forfatningsdebatten, men efter 1866 var det
væsentlig rent saglige Spørgsmaal, navnlig Skolesager, han beskæftigede
sig med, og alt som Aarene gik, deltog han sjældnere og
sjældnere i Folketingets Forhandlinger. Mens han paa Rigsdagen
altid stod i anden Række, var hans Indflydelse mere mærkbar i
den nationalliberale Ledelse af Hovedstadens offentlige Liv. I
Komiteer, ved Valgforberedelser, Indsamlinger etc, var han altid
en af de toneangivende. — Tit. Professor 1869. Etatsraad 1886.