Bind 4 - Rosekamp

Bredsdorff, Thomas. 59
Tidens brændende Spørgsmaal, hans romantiske Arv og Opdragelse
mødtes i frugtbar Brydning med Realismens Betragtning af
Livet, og gennem denne Brydning, der er kendelig hos B. langt
ud over Ungdomsaarene, modnedes han og befæstedes i sin Livsanskuelse.
— B. valgte Højskolearbejdet som sin Livsgerning. 1895
blev han Lærer ved Fr.borg Højskole, der det Aar begyndte sin
Virksomhed med Holger Begtrup som Forstander. Snart blev B.
en meget yndet Lærer og tidligt landskendt som en frisk og særpræget
Taler ved store Møder. 1906 lagde han Grunden til sin
egen Højskoleborg, Roskilde Højskole, nær Fjorden og Roskilde,
og i Foraaret 1907 begyndte han her en Højskolevirksomhed, som
fra første Færd af og stadigt siden samlede en meget stor Kreds
af unge fra hele Landet og ikke faa fra Norge og Sverige. — Som
Lærer var han frisk og munter, rig paa Stemning og Aand, med
Evne til at sætte de unges Sind i Bevægelse, og gennem sin Tales
Ægthed og Alvor gav han sine Tilhørere et stærkt Indtryk af det
kristelige og folkelige Aandsliv, han selv var grebet af. Hans
Slægtskab med Romantikken var kendeligt i hans Gerning, men
rodfæstet i sit grundtvigske Stade søgte han at forstaa de Værdier,
som nye aandelige Bevægelser bragte; han var en af de Højskolemænd,
der først saa Betydningen af den realistiske Litteratur og
førte den ind i sin Undervisning. Altid var han Modstander af
det stagnerende, derfor blev han Banebryder for Højskolearbejdets
Udvidelse til Byernes Ungdom, og gerne talte han og blev hørt
i københavnske Arbejderforsamlinger. I Tale og Skrift var han en
Stridsmand for Frihed i Skole og Kirke, tog ivrigt Del i Debatter
om Tidens Spørgsmaal, religiøse, nationale og politiske, var altid
rede til at bryde en Lanse for sine Meninger, selv om disse ikke
havde Medhold paa Bjerget. 1909 blev han opfordret til at indtræde
i det første radikale Ministerium som Kultusminister, men
han forstod, at hans Evner først og fremmest anviste ham en
Plads i Skolen, og han afslog Opfordringen. I det efter hans Død
af hans Hustru udgivne »Udvalg af hans Foredrag og Artikler«
(1923) faar man et stærkt Indtryk af ham som en kampglad og
slagfærdig Stridsmand, der altid havde sine Meningers Mod. Han
var en Mærkesmand, en Fanebærer inden for sin Tids grundtvigske
Aandsliv. Foruden talrige Artikler, navnlig i »Den danske Højskole«
og »Højskolebladet«, og Litteraturanmeldelser sst. og i »Dansk
Tidsskrift« har han skrevet en personlig præget Bog om Grundtvig
(1917). I mange Aar maatte B. kæmpe med et skrøbeligt Helbred,
men med stor Villicskraft røgtede han sin Gerning, indtil Sygdommen
helt sejrede. — Gravmæle 1923 af Niels Skovgaard. —