Bind 4 - Rosekamp

Brun, Corutantin. 207
(Petri K.). Forældre: Læge Johan Carl B. (1711—75) og Justine
Catharine Stever (f. 1720). Gift 18. Juli 1783 i Kbh. (Petri) med
Sophie Christiane Friederike Munter (se Brun, Friederike).
Tidligt henvist til at sørge for sig selv blev B. ansat i det kendte
Pauli'ske Handelshus i Liibeck, hvor han i den Grad vandt sin
Chefs Tillid, at han etablerede ham — sammen med sin Søn —
i St. Petersborg. Her gjorde B. sig snart gældende som Købmand,
blev mecklenburg-schwerinsk Agent og 1777 dansk Konsul. 1783
tilbød Schimmelmann som Præses i Direktionen for Det vestindiske
Kompagni ham Stillingen som 2. Administrator af dette, mod at
han opgav sin Forretning i St. Petersborg. Med stærke Baand
følte B. sig for øvrigt draget til Kbh. Paa et Forretningsbesøg i
Vinteren 1781—82 var han blevet introduceret i Præsten Dr.
Balthasar Miinters Hus, hvor han blev heftig indtaget i dennes
kun syttenaarige Datter Friederike. Ved Brylluppet 1783 indlededes
det — ved Kontrastforholdet mellem Ægtefællerne —
saa mærkelige 52aarige Ægteskab, og der grundlagdes et Hus,
der gjorde sig bekendt langt ud over Landets Grænser, og som
for stedse staar indskrevet i dansk Aandslivs Historie.
Da B. tiltraadte Administrationen af Det vestindiske Kompagni,
var de gyldne Tider forbi og Kompagniet stedt i store Vanskeligheder.
Der blev truffet det Arrangement, at Kongen overtog
Kompagniet med Aktiver og Passiver for egen Regning og udløste
de private Aktionærer. Samtidig afløste B. Etatsraad C. C. Hauser
som 1. Administrator, og 1798 blev han handelskyndig Direktør.
Da det vestindiske Handelsselskab endelig 1816 likviderede, betegnede
Kollegiet Resultatet som »glimrende«, og Frederik VI. udtalte
over for Styrelsen sin »allerhøjeste Tilfredshed«. B. nød i udpræget
Grad Kongens og Schimmelmanns Bevaagenhed, og Gang paa
Gang benyttede Regeringens hans Erfaringer og effektive Støtte.
Allerede 1788—89 blev han sendt i diplomatisk Mission til St.
Petersborg, hvor han udvirkede Subsidier (500 000 Rdl.) i Anledning
af den dansk-svenske Krig. Sin Rigdom erhvervede han ved
private Forretninger, specielt i Korn, der kulminerede med hans
store Kornleverancer til Frankrig i Koalitionskrigenes første Aar
(1793—96). 1796 købte han det »blaa« Pakhus. Efter som Risikoen
ved Udenrigshandelen — som Søkrigene udviklede sig — voksede,
drev B. kun Forretninger i Ny og Næ og aldrig i større Stil; han
løste saalcdes ikke Grossererborgerskab og var ej heller Medlem
af Grosserer-Societetet. Ud fra en stadig voksende Ængstelse for
at tabe det, han havde indtjent, var hans Tanke nærmest rettet
paa at anbringe sin Formue paa betryggende Maade. I det