Bind 4 - Rosekamp

2«|S Brøndsted, P. O.
De Egenskaber, der gjorde B. til en ypperlig Rejsende, hans altid
vaagne Iagttagelse, hans fysiske og psykiske Elasticitet, hans Naturglæde
og Eventyrlyst, i Forbindelse med den livlige og kundskabsfyldte
Fremstilling af hans Oplevelser og Observationer over
Naturen, Folkelivet og Oldtidsminderne i det dengang endnu kun
lidet kendte Land giver dette Værk Rang blandt vor Litteraturs
ypperste Rejsebeskrivelser. Fremdeles offentliggjorde han 1817—18
to Hæfter »Bidrag til den danske Historie og til Kundskab om
Danmarks ældre politiske Forhold af udenlandske Manuscriptsamlinger«
(indeholdende Uddrag af Robert Vaces Rimkrønike om
Rollo og Hertugerne af Normandie). Men det store videnskabelige
Værk, i hvilket Resultaterne af hans Forskninger i Grækenland
skulde fremlægges, og som nu stod for B. som hans vigtigste Opgave,
savnede han Ro og Midler til at udarbejde i Kbh. Han længtes
meget efter igen at komme til Rom, hvor han under langt bedre
Studievilkaar end hjemme kunde hellige sig dette Arbejde. Hans
Hustrus tidlige Død forøgede yderligere hans Udlængsel. Efter at
have faaet sine tre smaa Børn anbragt i sin Svigerinde, Fru
Aagaards Hjem paa Iselingen ved Vordingborg, forlod han 31.
Okt. 1818 atter Danmark.
Efter undervejs at have gjort mindre Ophold i forskellige Byer,
bl. a. i Weimar, hvor Goethe havde ønsket hans Besøg for at faa
Oplysninger om Skulpturfundcne fra Ægina og Phigalia, naaede
B. Rom Jan. 1819. For at have en fast og anset Stilling her havde
han før sin Afrejse modtaget Udnævnelse til det danske Hofs Agent
ved Pavestolen, hvad der for saa vidt sikkert var et Fejlgreb, som
de diplomatiske Indberetninger og andre Hverv, denne Post paalagde
ham, røvede megen Tid fra hans videnskabelige Arbejde.
Fremmende for dette var det næppe heller, at han i Jan. 1820 lod
sig friste til at ledsage Lord Guilford paa en Rejse til de ioniske
Øer, hvorfra han saa alene over Malta drog til Sicilien. Medens
han opholdt sig her, udbrød Revolutionen i Napoli (Juli 1820).
Bevægelsen forplantede sig til Palermo, hvor den førte til blodige
Optøjer. Kun med Besvær slap B., som netop befandt sig i denne
By, bort til Napoli. De Pøbeludskejelser, han saaledes paa nært
Hold blev Vidne til, formaaedc dog ikke at gøre noget Skaar i
hans dybe Sympati for Frihedsbestræbelsernc. Af sit fulde Hjerte
glædede han sig over den frie Forfatning, Napoli havde opnaaet,
og byggede derpaa Forhaabninger om en lykkeligere Fremtid for
hele Italien. Men da han i officielle Indberetninger gav Udtryk
for denne Opfattelse af Begivenhederne og ydermere i Fortalen
til en lille Afhandling, han udgav i Napoli i dette Efteraar (»Sopra