Bind 4 - Rosekamp

432
Biickmann, Frantz-
senere — fortæller F. B. — have prist hans Kendskab til disse og
bevidnet ham sin kongelige Naade, men det er ikke kendt, at denne
har faaet noget andet Udslag — medmindre man vil anse det for et
saadant, at F. B., da han 1730 i økonomiske Vanskeligheder ansøgte
Kongen om et femaarigt Gældsmoratorium, opnaaedc en Ordre
til Flensborgs Magistrat om, saa vidt muligt, at bevæge hans
Kreditorer til at give Henstand. At Kongen, som Traditionen
vil, har skænket en Æreskaarde til F. B., omtales ikke af denne.
Kan man tro F. B., skal Stenbock, da han under sit Fangenskab
i Flensborg efter Tønnings Overgivelse uden for F. B.s Butik var
ved at se paa Tøj til en Sommerfrakke og af F. B. blev budt ind
paa et Glas Vin, have udtalt, at F. B. »havde gjort mere, end 1000
Heste havde kunnet gøre«. Vist er det, at F. B. nød Anseelse i
sin Fødeby, som gentagne Gange valgte ham til Fører for den
borgerlige Hestgarde, og Folkesagnet har lige til vor Tid vidst at
fortælle om hans Bedrifter. Da disse første Gang fremdroges for
Læseverdenen i Mallings »Store og gode Handlinger«, var det paa
Tale at rejse den tapre Borger et Mindesmærke i hans By, men
der blev dog intet deraf. — Maleri paa Raadhuset i Flensborg.
Træsnit 1865 derefter.
H. F. Ewald: F. B., 1861. A. Wolff: Franz Bdckmann in der Volkssage,
Aus Flensburgs Vorzeit, 1. H., 1887, S. 104f. Zeitschr. der Gesellsch. f.Schlesw.-
Holst.-Lauenb. Gesch., XVII, 1887, S. 105—57; XVIII, 1888, S. 101—30.
Bidrag til den st. nord. Krigs Historie, udg. af Generalstaben, IV, 1905, S.
264, 271 f. Chr. Voigt i Hcimatbuch von Flensburg, I, 1929, S. 412—28.
C. 0. Bøggild Andersen.
Bødtcher, Ludvig Adolph, 1793—-1874, Digter. F. 22. April 1793
i Kbh. (Nic.), d. 1. Okt. 1874 sst. (Trin.), bcgr. sst. (Ass.). Forældre:
Forvalter ved det Laurvig'ske Jernmagasin Søren B. (1746—1824)
og Christiane Conradine Qvist (ca. 1760—1819), en Plejedatter af
Grev C. C. Danneskiold-Laurwigen (s. d.). Ugift.
B. gik i Borgerdydskolen i Kbh. og dimitteredes herfra 1812.
Allerede som Dreng havde han elsket Poesi og Musik, især Oehlenschlåger
og Mozart, og i Skoletiden begyndte han selv at skrive
Digte, bl. a. oversatte han sit Horats'iske Pensum paa rimede Vers.
1813 tog han anden Eksamen, men fortsatte ikke med noget
Embedsstudium, var 1816 Lærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn
og havde en Tid en Kontorplads i Overformynderiet,
men han foretrak med beskedne Kaar at føre en fri æsteticerendc
Tilværelse. Som ung Student var han blevet forelsket i en ung
Pige, Pauline Paulsen, og var i næsten tre Aar hemmelig forlovet
med hende, indtil hun døde af Brystsyge, kun atten Aar gammel.