Bind 4 - Rosekamp

43Q
Backer, Kappel.
med sin Fremgangsmaadc og ogsaa vundet mange Tilhængere,
der har søgt at følge ham efter i en Metode, som vel dog er hans
personlige Ejendom. I »Barnets Bog til Religionstimen« (1917,
3. Udg. 1927), »Læsebog til Religionstimen« (1919) og »Lærerens
Bog til Religionstimen« (1922—23) har B. i Bogform givet Børn
og Lærere en Fremstilling af den personlighedsprægede Religionsundervisning,
som er hans særlige Indsats i Skolen. — Maleri af
Carl Schwenn 1932 paa Vognmandsmarkens Skole.
P. B. Grandjean: Studenterne fra 1892, 1917. Lærerne og Samfundet,
I og IV, .913-14. Chr Bmfi
Bdckmann, Frantz, 1669—1741, Borger i Flensborg. F. 10. Jan.
1669 i Flensborg, d. 2. April 1741 sst., begr. sst. (Marie K.).
Forældre ukendte; Faderen var indvandret Mecklenburger, Moderen
d. 1709. Gift i° ca. 1705 med Anna Ausburg (gift i° 1679
med Silkehandlcr Peder Hollensen, d. 1692), begr. 19. April 1735
i Flensborg, D. af Peter A. i Sønderborg (d. tidligst 1679). 2° 19.
Scpt. 1736 i Flensborg med Else Helene Turnier (d. tidligst 1741),
D. af Forvalter paa Avnbølgaard Christian Carl T.
F. B. var en velstaaende Købmand (Firma: B. & Behrens), som
sammen med en anden Borger en Tid forpagtede Satrupholms
Gods og ejede et Hus ikke langt Nord for den danske Kirke i
sin Fødeby. Han skylder sit Ry den Rolle, han spillede under
Krigsbegivenhederne i Slesvig 1713. Den eneste Kilde til Kundskab
om hans Oplevelser er hans egne Optegnelser, som han
nedskrev paa Tysk flere Aar efter Begivenhederne. Stilen i disse
Optegnelser er kejtet og stedvis uklar, men man sporer bag den
en livfuld og frisk mundtlig Fortællerbegavelse. Det er tydeligt,
at F. B. i Medborgerlag har yndet at berette om sine mærkelige
Oplevelser i Krigstiden, og at hans personlige Indsats i hans Fortælling
har faaet en Betydning, som næppe overalt stemmer med
det faktiske Hændelsesforløb, selv om der ikke synes at være Tale
om bevidst Forfalskning. Hertil kommer — hvad F. B. selv undskylder
med svigtende Hukommelse — nogen Forvirring, hvad
Tidsfølgen angaar. F. B. fortæller, at han, da den svenske General
Stenbock efter sin Sejr over de danske og sachsiske Tropper ved
Gadebusch i Mecklenburg (20. Dec. 1712) vendte sig mod Hertugdømmerne,
fik Lejlighed til at udspejde den svenske Hærs Bevægelser,
idet han, forklædt som Herregaardsjæger med Gaver af Karper
og Kød naaede ind i Feltherrens Køkken i Schwartau ved Lubeck.
Stenbock havde Kvarter her 31. Dec. 1712—1. Jan. 1713, og F. B.
kan da ikke have Ret i, at hans Udspionering fandt Sted, efter