Bind 4 - Rosekamp

120
Brochmand, Jesper.
kom dog kun Gudstjenesten til gode, for saa vidt som en Del af
dem optoges i nogle af de nye Salmebøger, der udgaves af forskellige
københavnske Boghandlere. Ligeledes indførtes Onsdagsprædikenen
i Fasten, og efter kongelig Befaling udgav J. B. til
Vejledning for Præsterne sin »Gudelig Undervisning om Jesu Christi
Pine og Død« 1639. I sine Synodalskrivelser advarede han Præsterne
imod at være forsømmelige i Udarbejdelsen af deres Prædikener
og paabød dem at gøre dem korte og fattelige, men for tillige
at hjælpe paa Tilhørernes Aarvaagenhed blev det, vistnok efter
hans Forslag, befalet, at der skulde ansættes Folk til at gaa om i
Kirkerne og vække dem, der sov under Prædikenen, ved at prikke
dem med lange Kæppe. Præsterne fik 1645 Tilhold om under
Embeds Fortabelse at holde rigtig Bog over ægteviede, fødte og
døde. Han førte strengt Tilsyn med Gejstlighedens Sædelighed
og paamindede den idelig om at vise Tarvelighed i Levemaade og
Klædedragt. De Præster, hvis Kundskaber han ved Bispeprøven
fandt for ringe, maatte, førend de tiltraadte deres Embede, skriftlig
forpligte sig til at indhente det forsømte ved flittig Læsning, men
han var tillige omhyggelig for at forbedre Præstestandens økonomiske
Stilling, og mange, som sad i smaa Kald, fik ved hans Indstilling
Tillæg af Kronens Tiender. Ogsaa Simonien modarbejdede
han efter bedste Evne og vakte derved undertiden de adelige
Kirkeejeres Uvillie.
I Forhandlingerne om Skolevæsenets Forbedring tog J. B. en
væsentlig Del. Gymnasierne søgte han at opretholde, men fordrede
tillige, at de for at bevare deres Betydning skulde udstyres med
de bedste Lærerkræfter. 1641 indgav han selv et omfattende Forslag
til en ny Skoleordning, som dog ikke gennemførtes. Han
modtog gerne Raad af dygtige praktiske Skolemænd som den
bekendte Rektor Hans Mikkelsen Ravn i Slagelse, med hvem
han stod i livlig Brevveksling, og hvis Forkærlighed for Musikken
han delte. Han besøgte ofte Herlufsholm, hvor han dvælede ved
Minderne om sin Barndom og flittig overhørte Disciplene. Som
Opdragelsesanstalt tillagde han den stor Betydning, og med den
som Forbillede fik han i Roskilde 1642 oprettet en Regens, hvor
tyve Disciple skulde opdrages under omhyggeligt Tilsyn af en
Konrektor. Han optraadte med stor Strenghed over for de Skolemænd,
der viste sig forsømmelige, men i sin Nidkærhed kunde
han undertiden gaa vel vidt.
J. B., der fra sin Ungdom af havde vundet et Navn som Skolemand,
udfoldede ogsaa i sit eget Hjem en betydningsfuld Virksomhed
som Opdrager. Han samlede om sig en Skare af unge