Bind 4 - Rosekamp

Buhl, Frants. 343
Ved v. Mehrens Afsked blev B. opfordret til at søge tilbage til
Hjemmet og overtage hans Lærestol som Professor i semitisk-østerlandsk
Filologi. Han gik ind paa denne Opfordring og blev udnævnt
1898. I den nye Stilling kunde han fortsætte sine Studier af det
gi. Testamente og samtidig udvide dem til andre semitiske Omraader.
Han skrev en større Afhandling om Israeliternes sociale Forhold
(Dansk Tidsskrift 1898) som et Forarbejde til den tyske »Die
socialen Verhåltnisse der Israeliten« (1899), °S kort efter den omfangsrige
Kommentar »Psalmerne, oversatte og fortolkede« (1900),
der giver en indgaaende sproglig og real Undersøgelse af en vigtig
Samling af det gi. Testamentes Skrifter. Der kom nye Udgaver
baade af Kommentaren til Jesaja (1912) og af Salmerne (1918),
begge omarbejdede af Hensyn til den nyere Forskning; det samme
gælder »Det israelitiske Folks Historie« (6. Udg. 1922). Kort efter
Hjemkomsten skrev han »Om Sproget i Daniels Bog og dets Betydning
for Spørgsmaalet om Affattelsestiden« (1899), efter at han i
Forvejen havde skrevet om denne Bogs historiske Værdi (Dansk
Tidsskrift 1898), foranlediget ved Skrifter, der vilde fastholde Traditionens
Opfattelse. Han bidrog ved forskellige Artikler til »Realencyklopådie
fur protestantische Theologie und Kirche«, 3. Udg.
ved A. Hauck, til »The Jewish Encyclopedia« og »Kirke-Leksikon
for Norden«. I Kittels Udgave af den hebræiske Bibel paatog
han sig Teksten til Salmerne og til Esters Bog (1906). 1910 udgav
han, under andres Medvirken, en samlet Oversættelse af hele det
gamle Testamente, oversat i et rent og klart Nutidssprog. Dette
Værk ligger til Grund for den autoriserede Oversættelse af 1931.
Ved Siden af Hebræisk beskæftigede B. sig særlig med Arabisk,
især den ældre klassiske Litteratur. Hans Studier koncentrerede sig
om Koranen og Muhammeds Historie, og 1903 udkom »Muhammeds
Liv«, der giver en omhyggelig kildemæssig Fremstilling af
Profetens Udvikling og hans ældste Menigheds Tilblivelse. Bogen
er senere omarbejdet til en tysk Udgave (1930). I Tilslutning
dertil kom senere »Muhammeds religiøse Forkyndelse efter Quranen«
(1924), der fremstiller Indholdet af Profetens Tanker, hans
Lære og Lov. Tidligere havde han givet forskellige Bidrag til
Islams ældre Historie, »Alidernes Stilling til de shiitiske Bevægelser
under Umajjadernc« (Vidensk. Selsk. Oversigt 1910) og
»Ali som Prætendent og Kalif« (Universitetets Festskr., Sept. 1921),
dertil en Oversættelse af et Udvalg af Koranen (i »Verdensreligionernes
Hovedværker« ved P. Tuxen, 1921). Over den senere Islam
gav han en lille Oversigt i »Muhammedanismen som Verdensreligion«
(1914). Om den ældre Islams Mænd har han skrevet