Bind 4 - Rosekamp

5i6
Carl Peter Ulrich.
tilsyneladende mest truende Fase i den gamle Kamp med Gottorp,
men Faren drev snart over. Det var ikke Ruslands Interesse at
lade sin Hær være Redskab for den gottorpske Politik, og samtidig
gjorde Kejserens voldsomme — i øvrigt i mange Henseende
velbegrundede — indre Reformvirksomhed Landets herskende
Klasser, Adelen, Hæren og Gejstligheden, til hans Fjender. Der
dannedes en Sammensværgelse under Ledelse af Kejserinden, som
lod sig udraabe til Selvherskerinde og 9. Juli tvang sin Mand til
at underskrive en Abdikationserklæring. En Uge efter blev han
dræbt under et Drikkelag, næppe efter direkte Befaling fra Katharina,
men utvivlsomt i Overensstemmelse med hendes Ønsker, og
uden at Drabsmanden straffedes. Katharina genoprettede straks
det fredelige Forhold til Danmark. — Maleri af Rokotov (Leningrad)
og Antropov 1762 (Moskva) samt paa Gripsholm. Stik bl. a.
af Fritzsch efter Maleri af Teuring, af Jean Sokolov 1748 efter
G. C. Groth, af J. Stenglin efter samme, af J. E. Nilson 1762
og af J. J. Bausc efter Schutze.
Mémoires de l'impératricc Catherine II., écrits par clle-méme, 1859 (dansk
Overs, af A. Schumacher 1917). C. v. Saldern: Hisloirc de la vie de Pierre
III., empereur de toutes les Russies, 1802. (G. A. W. Helbig:) Biographic
Peters III., I—II, 1809. F. Krogh: Historiske Minder, 1882. E. Holm i
Historisk Arkiv, Ny Rk., I, 1882, og: Danmark-Norges Historie fra den store
nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse (1720—1814), II—III, 1894,
1897—98. R. Nisbet Bain: Peter III, Emperor of Russia, 1902. E. Lobedanz:
Aufzeichnungen des holsteinischen Amtmanns David Rcinhold von Sievers,
Zeitschr. d. Gesellsch. f. schlesw.-holst. Gesch., XXXVII, 1907, S. 167—220.
K. Ståhlin: Aus den Papieren Jacob von Ståhlins, 1926. O. Brandt: Caspar
von Saldern, 1932. C. 0. Bøggild Andersen.
Carl Rudolph, Hertug af Wurttemberg-Neuenstadt, 1667—1742,
Officer. F. 29. Maj 1667 i Neuenstadt a. d. Linde, d. 17. Nov.
1742 sst., begr. sst. Forældre: Hertug Friedrich af Wurttemberg-
Neuenstadt, der i sin Ungdom havde været i dansk Tjeneste
(1615—82) og Clara Augusta af Braunschweig-Wolfenbuttel (1632
—1700). Ugift.
Efter fleraarig omhyggelig Uddannelse ved tyske Universiteter
gik C. R. 1687 i venetiansk Tjeneste mod Tyrkerne, men indtraadtc
1690 i det af hans ældste Broder Ferdinand Wilhelm (s. d.) kommanderede
danske Hjælpekorps i Irland, hvor han Sept. 1691
blev Oberst og Chef for et Kyrassérregiment. Med dette deltog
han i Felttogene i Flandern indtil 1697 — fra 1696 som Brigader —
og rejste derefter sammen med Broderen til Danmark, hvor han
1698 udnævntes til Generalmajor i Kavaleriet. S. A. fik han