Bind 4 - Rosekamp

238 Bruun, Daniel.
i Værkerne »Fortidsminder og Nutidshjem paa Island« (1897, ny
Udg. 1928) og »Fra de færøske Bygder« (1929). Som Resultater
af hans nøje Kendskab til disse Egne maa ogsaa nævnes »Turistruter
paa Island«, I—III, 1912 —16; 2. Udg., I—V, 1921—27) og
»Turistruter paa Færøerne«, I—II (1915—19). Endelig har B. selv
skildret sit begivenhedsrige Liv i et fire Binds Memoireværk (1925
—27) (hvori Fortegnelse over B.s litterære Arbejder); ligesom hans
andre Bøger er det til Dels illustreret med hans egne Tegninger. —
R. 1900. DM. 1914. — Ungdomsbillede af H. C. Vantore efter
Fotografi. Maleri af samme 1921. Tegning af Harald Lønborg.
Franz v. Jessen i Nationaltid. 27. Jan. 1931. P. Nørlund i Det grønlandske
Selskabs Aarsskrift 1931—32, 1932. S. Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Dsk.
patr. Slægter, .89., S. 52. Kaj Birket-Smith.
Bruun, Eusebius, 1838—91, Gærfabrikant. F. 9. Jan. 1838 i
Taarnby, d. 6. Okt. 1891 paa Hesselagergaard, begr. i Sværdborg.
Forældre: Kapellan i Taarnby, senere Sognepræst i Sværdborg og
Provst Carl B. (1805—83) og Julie Augusta Bruun (1809—89).
Gift 10. April 1867 i Roskilde med Karen Johanne Bruun, f. 11.
April 1849 sst., d. 2. Aug. 1899 i St. Jørgens Sogn ved Svendborg,
D. af Slagtermester Jens Jensen B. og Petra Petersen og Plejedatter
af Mølle- og Kroejer Rasmus Jensen, Møllehusene (1795—
1857) og Anna Rasmusine Petersen (1808—85).
B. deltog som frivillig Løjtnant i Krigen 1864 og paadrog sig
her en Nervelidelse, der senere (1872) gjorde ham næsten blind.
Efter sit Giftermaal kom han i Besiddelse af den gamle Kro Møllehusene
ved Roskilde, til hvilken der hørte et Brænderi. Dette,
som var meget gammelt, besluttede B. at ombygge ogsaa med
Henblik paa Optagelse af Gærfabrikationen, men Ombygningen
oversteg hans økonomiske Formaaen, og Virksomheden maatte
afhændes. B. havde dog ikke tabt Interessen for Gærfabrikation
og arbejdede i det smaa paa at udvikle en Gærfremstillingsmetode
paa Grundlag af Pasteurs Iagttagelse: at Gærens Vækst fremmedes
ved Tilførsel af Luft. 1878 var han kommet saa vidt, at han kunde
føre sine Forsøgsresultater ud i Livet i lidt større Stil, og der blev
dannet et Firma under Navnet Gærfabrikken Anker, der havde
til Huse paa Blegdamsvej i Kbh. Omtrent samtidig med B.
arbejdede to Tyskere, zum Felde og Marquardt, uafhængigt af
hinanden med de samme Problemer, men B. kan med fuld Ret
siges at være Opfinder af Luftgærmetoden, og han var den første,
hvem det lykkedes at føre Pasteurs Iagttagelse ud i Praksis. Man
havde naturligvis mange tekniske Vanskeligheder at kæmpe med,