Bind 4 - Rosekamp

126 Brochn.and, Rasmus.
mester i Kbh. Peder Pedersen (1608—69) og Margrete Clausdatter
(d. 1680).
Da R. B.s Fader døde i Sønnens tolvte Aar, tog Farbroderen
Biskop Jesper B. sig af ham og sendte ham i Vor Frue Skole i
Kbh., hvorfra han blev Student 1640. Efter fem Aars Studier,
hvorom en fysiologisk (naturfilosofisk) Disputats »de causis rerum
naturalium intrinsecis« (1644) er et Vidnesbyrd, blev han 1645
Hører i Roskilde Katedralskole. 1647 drog han udenlands og
opholdt sig et Par Aar i Leiden. Her holdt han 1648 paa elegant
Latin en Mindetale over Christian IV., udgivet 1649. Efter at
have besøgt Belgien rejste han 1650 til England, hvor han især
havde stort Udbytte af sine Studier i de gamle Biblioteker i London
og Oxford. De politiske Uroligheder drev ham imidlertid bort
fra det sidstnævnte Sted, og han slog sig derpaa i ti Maaneder ned
i London, hvorfra han aflagde kortere Besøg i Cambridge. 1652
vendte han tilbage til Leiden, hvor han 1653 udgav sit Livs Hovedværk,
tilegnet Frederik III., »Ethices historicæ specimen«, der gennem
Eksempler — særlig fra den antikke Historie — belyser
Dyders og Lasters forskelligartede Karakter. S. A. kom han igen
tilbage til sit Fædreland, hvor han 1654 blev Professor i Historie
ved Akademiet i Sorø og udgav en interessant Disputats »De
historiæ legitimæ notis«, der giver Bidrag til en Historieskrivningens
Metodelære. 1655 disputerede han for Magistergraden og blev
1660 kaldet til Professor i Teologi ved Kbh.s Universitet. Som
saadan deltog han bl. a. i Forhørene over Jesper Baltzersen Konechen.
1664 blev han valgt til Rector magnificus, men døde inden
Rektoratsaarets Udgang.
Universitetets Programma funebre af 19. Aug. 1664. E. Vinding: Regia
Academia Haunicnsis, 1665, S. 431—36. Kirkehist. Saml., 2. Rk., III, 1864—
66, S. 233, 235, 240. Personalh. Tidsskr., II, 1881, S. 135, 198; 8. Rk., VI,
1927, S. 49. Sorø, udg. af Soransk Samfund, I, 1924, S. 488, 605 f. O. Wormii
Epistolae, II, 1751, S. H04f. Hans Knudsen: Lundegaards Stiftelse 1754—
1929, 1929, S. 5-6. Bjgrn Kornerup.
Brock, Navnet paa flere Adels- og Borgerslægter. Den nørrejyske
Adelsæt B., der førte en Bjælke i Vaabenet, er en af de faa
danske Ætter, hvis Slægtnavn føres fast, saa langt Slægten kendes
tilbage. Slægten begynder med nedenn. Niels B. (ca. 1300), hvis
Moder var Søster til Biskop Jens i Aarhus. Hans Søn unge
Niels B. (nævnes 1315 og 1356) til Hikkebjerg havde en Søn Eske
B. (—1380—) — hvis Søn Niels B. døde før 1419 som Slægtens
sidste Mand — og tre Døtre, af hvilke den yngste Johanne Nielsdatter
B. (d. 1372) var Stammoder til Slægten B. af Estrup. Hun