Bind 4 - Rosekamp

26 Branth, Harald.
under Grevskabet Bregentved, har arvet Faderens Opdrætterevner.
— Harald B. udgav 1910 en læseværdig Bog »Hvad jeg fortalte
mine Elever«, der ikke blot indeholder landbrugsfaglig Oplysning,
som B. angiver at have meddelt Eleverne i to—tre ugentlige
Foredrag, men desuden Vejledning i Opførsel og god Tone; man
mærker her ikke blot den interesserede Landmand, men ogsaa den
raske Soldat. B., der 1872 blev Løjtnant i Rytteriets Forstærkning,
fik 1898 Afskedspatent som Ritmester. — Etatsraad 1912. — R.
1883. — Mindesmærke 1919 i Sulsted Bakker. — Maleri af Carl
V. Meyer 1915. Træsnit.
Tidsskrift for Landøkonomi, 1915. Ugeskrift for Landmænd s. A. Tli.
Hauch-Fausbøll og H. R. Hiort-Lorenzen: Patriciskc Slægter, II, ign, S. 72 f.
Anion Christensen.
Branth, Jakob Severin Deichmann, 1831 —1917, Præst og Botaniker.
F. 7. Dec. 1831 i Nykøbing M., d. 9. Dec. 1917 i Kolding,
begr. sst. Forældre: Portkonsumtionsforvalter, senere -kontrollør
Cajus Niels Behr B. (1798—1849) og Charlotte Justiniane Deichmann
(1805—33). Gift i° 20. April 1862 i Haslev med Sophie
Fanny Conradine Dumreicher, f. 25. Juni 1839 P aa Bregentved,
d. 13. Dec. 1887 i Sneptrup, D. af Godsforvalter Frederik August
D. (1810—85) og Elise Georgine Boethc (1814—99). 2° 17.
Jan. 1889 i Kbh. (Matth.) med Emmy Boldsen, f. 4. Febr. 1864
i Flade, Hjørring Amt, D. af Sognepræst, sidst i Fruering, Henrik
Carsten B. (1816—84) og Marie Louise Budtz (1825—1906).
Efter Moderens Død kom B. i Huset hos Morbroderen, Provst
R. S. Deichmann i Ferslev og blev Student 1849 fra Aalborg.
Han tog teologisk Embedseksamen 1857 og var derefter til 1861
Huslærer paa Statafgaard ved Bregentved og siden Bestyrer af
en Realskole i Tønder, hvorfra han blev fordrevet 1864. 1866
blev han Kateket i Skelskør, 1871 Sognepræst i Elling—Tolne og
1880 i Ovsted—Taaning; 1905 tog han sin Afsked og flyttede til
Kolding. B. interesserede sig allerede som Student for Naturvidenskaberne,
især Botanik, og han valgte sig tidlig et Speciale,
Laverne, som han arbejdede med til sin høje Alderdom, og hvori
han i en lang Aarrække var en anerkendt Autoritet. Ligesom
E. Rostrup besvarede han Universitetets Prisopgave 1866 om de
danske Laver, og da begge fik tilkendt Prisen, enedes de om at
arbejde deres Besvarelser sammen til een Afhandling, der udgaves
1869 i »Botanisk Tidsskrift« (III) under Titlen: »Lichenes Daniæ
eller Danmarks Laver«, der i mere end et halvt Aarhundrede var
det eneste Arbejde om de danske Laver og derfor har haft sin
A