Bind 4 - Rosekamp

I) Brandt, Christian.
lagt Tegning paa Fr.borg. Portrætteret af W. HafTncr paa Maleri
af Teselskabet 1794 (Jægerspris).
E. Holm: Danmark-Norges Hist. 1720—1814, VI, 2, 1909. Axel Linvald:
Kronprins Frederik og hans Regering, I, 1923. Personalh. Tidsskr., 2. Rk.,
II, 1887, S. 184—90. Louis Bobé: Efterl. Papirer fra den Reventlow'ske
Familiekreds, I—VIII, i8g5—1917, passim (se Registret). Samme: Diedeutsche
St. Petri Gemeinde, 1925, S. 420. Luxdorphs Dagbøger, udg. af E. Nystrøm,
II, 1925-30. Hans Jensen.
Brandt, Enevold, Greve, 1738—72, Hofmand. F. 7. Sept. 1738
i Kbh. (Petri), d. 28. April 1772 sst., formentlig begr. i Petri K.s
Krypt. Broder til Christian B. (s. d.). Ugift.
Som sin Fælle i Ophøjelsen og Ulykken, Struensee, udgik B.
fra et pietistisk Hjem, men blev selv Frilever og Fritænker, en
Beundrer af Voltaire, hvem han fik Lejlighed til at aflægge et
Besøg. 1755—56 studerede han ved Sorø Akademi, læste senere
Jura ved Universitetet, blev 1759 Auscultant, 1764 Assessor i
Højesteret, rejste s. A. udenlands og opholdt sig i Paris og Geneve.
Efter Christian VII.s Tronbestigelse vendte han hjem for at gøre
sig gældende ved det nye Hof, forsøgte i April 1768 at fortrænge
Kongens Yndling Grev Holck, især ved at fremstille sig skriftlig
for Majestæten som den, der, modsat Holck, havde vist sin Iver
for at bevare Støvlet-Kathrine i hendes nu ophævede Mætressestilling;
Resultatet blev blot, at B. for en Tid faldt i Unaade og
Landsforvisning. Han beholdt dog foreløbig Løn som Højesteretsassessor,
og det blev meget snart bestemt, at han skulde have en
Ansættelse i Oldenburg. Sept. 1768 fik han Regeringens Tilladelse
til at opholde sig et Aar i Sydfrankrig, benyttede herved Lejligheden
til at indfinde sig hos Kongen i Paris under dennes Udenlandsrejse
og kunde 1769 tiltræde en Stilling ved Regeringskancelliet
i Oldenburg. B. kedede sig paa det afsides Sted og søgte
forgæves gennem Bernstorff at opnaa en Stilling i Diplomatiet.
Under Kongens Ophold i Holsten 1770 sluttede han det Forbund
med Struensee og Rantzau-Ascheberg, der skabte hans store
Avancement; han indførtes blandt Kongens nærmeste Omgivelser,
fik paa ny sin Assessorgage og opnaaede endelig at se Holck i
Unaade. Selv kunde han følge med Hoffet til Kbh., hvor hans
Forfremmelse nu finder Sted jævnsides med Struensees. I Efteraaret
1770 blev han Direktør for det franske Teater, Kunstkammeret
og Billedgalleriet. Jan. 1771 fik han Overopsynet med Hofkapellet,
Teatret og øvrige Lystigheder ved Hoffet, i Sept. udnævntes
han til Lensgreve, i Nov. til Grand maitre de garderobe,
hvormed fulgte Ekscellencetitlen.