Bind 4 - Rosekamp

466 Børresen, Hakon.
Børresen, Axel Ejnar Hakon, f. 1876, Komponist. F. 2. Juni
1876 i Kbh. (Holmens). Forældre: Forretningsfører, Løjtnant,
senere Grosserer, Kaptajn William Hakon Ammon B. (1839—
1916) og Emilie Bruhn (1848—1902). Gift 25. Aug. 1916 i Kbh.
(Jak.) med Nanna Berg, f. 8. Maj 1875 i Kbh. (Garn.), D. af
Korpslæge, senere Stabslæge Hans Vilhelm B. (f. 1840, gift 2° 1894
med Ingeborg Lange, f. 1873) og Vilhelmine Wanscher (1840—92).
Som ung var B. tre—fire Aar Elev af Johan Svendsen, hvis Stil
og Teknik satte dybe Spor i hans Musik. Efter i Kammermusikforeningen
at have faaet opført et Par Arbejder debuterede han
1901 med en Symfoni (C-Mol) ved en af det kgl. Kapels Symfonikoncerter
under Johan Svendsens Ledelse; for det Ancker'ske Legat
studerede han 1902 i Tyskland og Frankrig, hvorefter han fortsatte
sin kompositoriske Virksomhed og skrev dels Symfonier (bl. a.
C-Dur, Op. 81, udgivet 1931 af Samfundet til Udg. af dansk
Musik), en Violinkoncert (G-Dur. Op. 11), Kammermusik, en Del
Klavermusik (»Klavierstiicke«, Op. 10, »Morceaux«, Op. 14), Sangene
Op. 2 (heri de to mest populære: »Tal Du sagte, unge Nattergal«
og »Hvis Du har varme Tanker«), Op. 8 (til Tekster af J. P.
Jacobsen), Op. 12 (»Havørn«) og Op. 19, 24 og 26, Mandskor
m. m., dels dramatiske Værker, der er B.s betydeligste Indsats.
En særlig Evne for Konversationstone i Musikken lægger B. for
Dagen i Operaen »Den kongelige Gæst« (efter Henrik Pontoppidan,
Det kgl. Teater 1919), en let og elegant Komposition, melodiøs
uden bevidst Fordybelse i Melodik, hvor Sangen sjældent slaar
over i Arie, men saa meget mere spiller paa den rapide Diktion,
hvis korte, løsrevne, næsten recitativiskc Sætninger understøttes af
et virkningsfuldt orkestralt Akkompagnement. I »Kaddara, grønlandske
Folkelivsbilleder« (C. Norman Hansen, Det kgl. Teater
1921) giver B. en Serie stemningsfulde Billeder af arktisk Folkeliv,
troværdig i sin Tone, rammende som musikalsk Illustration til de
brogede Optrin; Operaen fremkom senere paa Théåtre Royal de
la Monnaie i Bruxelles (i den danske Iscenesættelse ved Jul. Lehmann)
1924 og paa »Komische Oper« i Konigsberg 1925. B.s Stil,
der baade kan eje lyrisk Varme og koncis gennemsigtig Form,
maatte naturligt henvise Komponisten ogsaa til Ballettens Omraade;
i »Tycho Brahes Drøm« (Viggo Cavling, Det kgl. Teater
1924, Stockholm 1928) fandt han den smukkeste Anvendelse for
denne Side af sit Talent, ikke mindst i en Række Karakterdanse
(chevalereske fornemme Danse, Bondedansene, Skotternes Dans,
Stjernernes Dans, den sidste af en særlig varm lyrisk Betoning), der
virkningsfuldt indrammer den livfulde Beskrivelse i Toner af det