Bind 4 - Rosekamp

Callisen, Henrick. 487
overtog Regeringen; seks Kirurger kom med et Forslag om Oprettelse
af Kirurgisk Akademi, og særlig ved Livkirurgen Bodendicks
Hjælp lykkedes det at gennemføre det 1785. Akademiet skulde
være ganske uafhængigt af Universitetet. Der ansattes tre Professorer,
hvoraf den ene var Generaldirektør for Kirurgien, og det
bestemtes, at de skulde succedere hinanden. Herved var C. tilsyneladende
slaaet ud, men 1787 fik han Tilbud om et Professorat i
Berlin, og han forespurgte da om, hvorledes det ham tidligere
givne Løfte skulde opfattes. Han fik et naadigt, men uklart Svar.
Han blev dog her i Landet, 1791 blev han ansat som Professor
ved Kirurgisk Akademi, og 1794 blev han ved Hennings' Død
Generaldirektør for Kirurgien og fratraadte sin Stilling ved Universitetet.
1805 fik han Fritagelse for sine Forretninger som Professor,
men vedblev at være Generaldirektør til sin Død 1824.
C.s Forhold ved hans Ansættelse ved Universitetet, ved hans
Stilling i den kirurgiske Kommission og ved flere andre Lejligheder
vakte megen Vrede blandt Kirurgerne og gav Anledning
til en af de voldsomste Fejder i den danske Lægehistorie, hvor C.
blev angrebet meget hensynsløst og ikke sjælden uretfærdigt, men
hvor hans Forsvar ikke altid var helt fyldestgørende. Det varede
dog ikke længe, før han vandt alle for sig, og faa er blevet hædret,
som han blev ved sin Afgang 1805, da der bl. a. blev slaaet en
Medaille for ham. Dette Omslag er meget ejendommeligt, men
skyldes vel navnlig hans store Elskværdighed og hans ualmindelige
Dygtighed som Lærer.
C.s litterære Virksomhed er betydelig. Hans Disputats var et
udmærket Arbejde, ja vel endog det første betydelige i sit Slags.
Mest berømt er hans kirurgiske Lærebog blevet. Den første Udgave,
»Institutiones chirurgiæ hodiernæ« udkom 1777, den næste,
»Principia systematis chirurgiæ hodiernæ«, I—II, 1788—90, den
tredie og fjerde, »Systema chirurgiæ hodiernæ«, I—II, 1798—1800
og 1815—17. De er alle skrevet paa ualmindelig let læseligt Latin,
og navnlig den første synes beregnet paa Udenadslæren. Udgaverne
blev større og større, og de var udmærket egnede til Undervisning
paa Universiteter, hvor de medicinske Studenter skulde lære lidt
Kirurgi, men ikke selv skulde praktisere som Kirurger. Dette
gælder navnlig for den første Udgave. Ordningen af Stoffet i de
senere Udgaver gør det vanskeligt at benytte dem, da Systemet er
meget kunstigt. Bøgerne indeholder intet nyt og staar langt tilbage
for andre samtidige Værker, der er skrevet til Undervisning af
Kirurger. Lærebogen blev dog meget anset og er oversat til flere
andre Sprog. — Set fra Nutidens Standpunkt er et andet Værk