Bind 4 - Rosekamp

Caroline A:nalie. 539
Interesse for de frie Skoletanker. Paa hendes Initiativ oprettedes
i Tilknytning til det københavnske Asyl i Efteraaret 1841 en særlig
Skole (fra 1866 i Rigensgade), som C. A. sørgede for blev unddraget
Kbh.s Skoledirektion og kun ledet efter de grundtvigske
Principper. Fra ca. 1838 stod C. A. under stærk Indflydelse af
Grundtvig, ogsaa i religiøs Henseende, og den begyndende grundtvigske
Bevægelse har meget at takke sin fyrstelige Beskytterindc
for. Ved Præsteembeders Besættelse gjorde hun sin Indflydelse
gældende, og det skyldtes f. Eks. hende, at Peter Rørdam 1856
kom til Lyngby.
Om C. A. ogsaa har øvet politisk Indflydelse, er vanskeligt at
afgøre. Som Søster til de to augustenborgske Prinser maatte hun
bære sin Del af deres Upopularitet, og den Opfattelse var almindelig
i liberale Kredse, at det skyldtes hende, at Prinsen af Nør
1842 udnævntes til Statholder. Herom kan der i Øjeblikket ikke
siges noget med Sikkerhed, men man maa formode, at hun med
sin stærkt udviklede Familiefølelse har været ivrigt optaget af denne
Udnævnelse. Som dansk Dronning stod hun under Konflikten
paa Monarkiets Side, og det smertede hende dybt at se de elskede
Brødre stille sig i Spidsen for de slesvigholstenske Korps. Det
indre politiske Vaarbrud 1848 betragtede hun med megen Sympati,
og ligesom sin gode Ven Grundtvig og vel under Paavirkning
af ham anerkendte hun efterhaanden mere og mere det
danske Folks Modenhed til selv at tage Ledelsen i sin Haand.
Den Popularitet, som det ikke rigtig lykkedes hende at vække
som Dronning, strømmede hende mangedobbelt i Møde i hendes
lange Enkestand. Baade inden for Hoffet og i den brede Offentlighed
blev C. A.s Person en kendt og elsket Skikkelse. Sin humanitære
Virksomhed fortsatte hun lige til sin Død, og livlig og
interesseret som hun var i mange af Tidens Spørgsmaal, samlede
hun hos sig mange betydelige Mænd og lyttede ivrigt til deres
Diskussioner. Religiøse Problemer optog hende meget, og i hendes
Gemakker mødtes Grundtvig og Rasmus Nielsen til mangen hed
Dyst. Til den grundtvigske Menighed følte C. A. sig altid nær
knyttet, men det er et Bevis paa hendes Selvstændighed, at hun
ikke var blind ogsaa for en Mynsters Storhed. Personlig var det
hende en virkelig Sorg, at hun aldrig formaaede at bringe disse
to store Kirkens Mænd i praktisk Samarbejde.
Storkommandør af Dannebrog 1865.
Barnebillede af J. Juel (Privateje), Profiltegning af H. H. Plotz
(Fr.borg). Maleri af F. C. Groger ca. 1812 (Fr.borg), af samme
1815 (litograferet 1820 af Groger selv), af samme 1816 (Fr.borg),